Culture, Communication and Globalization: Master Thesis
Authors
Tindskard, Rósa ; Larsen, Kristinna
Term
4. term
Publication year
2021
Submitted on
2021-05-29
Pages
103
Abstract
Dette speciale undersøger QAnon-fænomenet, som fik markant opmærksomhed efter begivenhederne ved Capitol Hill den 6. januar 2021, ved at besvare tre sammenhængende spørgsmål: Hvilke teoretiske kategorier beskriver bedst QAnon og dets konspiratoriske elementer, hvilken rolle spiller sociale medier for dets tilblivelse og udbredelse, og hvordan påvirker social og politisk polarisering – herunder en konspiratorisk præsident – bevægelsens vilkår. Med en kvalitativ, teoristyret tilgang sammenlignes QAnon med etablerede konspirationsteoretiske rammer (bl.a. Brothertons kriterier og Rosenblum & Muirheads skelnen mellem klassisk og “ny” konspirationisme), ses i lyset af sociale bevægelser og religiøse doktriner, og beskrives gennem forfatternes egen begrebskonstruktion “konspirationsfortælling”. Analysen af forholdet til sociale medier fokuserer på netbaserede mekanismer som ekkokamre, filterbobler og hashtag-kapringer, og diskussionen af polarisering inddrager “Trumpisme” og politisk forfald. Udvalgte empiriske materialer – bl.a. Gallup-målinger, CNN-interviews med tidligere QAnon-tilhængere og Twitter-skærmbilleder – bruges illustrativt. Specialet konkluderer, at QAnon deler væsentlige træk med ny konspirationisme, sociale bevægelser og religiøse doktriner og bedst forstås som en fleksibel konspirationsfortælling; at sociale medier har været afgørende for bevægelsens fremkomst og vækst; og at social og politisk polarisering skaber et miljø, hvor QAnon trives, mens en konspiratorisk præsident i sig selv betyder mindre for bevægelsen end den bredere dynamik i Trumpismen.
This thesis examines the QAnon phenomenon, which drew intense attention after the January 6, 2021 events at the U.S. Capitol, by addressing three linked questions: which theoretical categories best capture QAnon and its conspiratorial features, what role social media plays in its emergence and spread, and how social and political polarization—including the presence of a conspiratorial president—shapes its environment. Using a qualitative, theory-led approach, the study compares QAnon to established frameworks (including Brotherton’s criteria and Rosenblum and Muirhead’s distinction between classic and “new” conspiracism), situates it alongside social movements and religious doctrines, and develops the authors’ own construct of a “conspiracy narrative.” The analysis of social media emphasizes online mechanisms such as echo chambers, filter bubbles, and hashtag hijacking, while the discussion of polarization considers “Trumpism” and broader political decay. Selected empirical materials—Gallup approval data, CNN interviews with former QAnon adherents, and Twitter screenshots—are used illustratively. The thesis concludes that QAnon shares key features with new conspiracism, social movements, and religious doctrines and is best understood as a flexible conspiracy narrative; that social media has been central to its rise and reach; and that social and political polarization creates the conditions in which QAnon thrives, whereas a conspiratorial president per se matters less than the wider dynamics of Trumpism.
[This summary has been generated with the help of AI directly from the project (PDF)]
Keywords
Conspiracism ; Trump ; QAnon ; Social Media ; US
Documents
Other projects by the authors
Tindskard, Rósa:
Larsen, Kristinna: