AAU Student Projects - visit Aalborg University's student projects portal
A master's thesis from Aalborg University
Book cover


Cost utility analysis of second line treatment of T2DM in Denmark

Author

Term

4. term

Publication year

2014

Submitted on

Pages

15

Abstract

Baggrund: Stadigt flere får type 2-diabetes (T2DM), men der er fortsat ikke enighed om valg af andenlinje-medicin. Vi undersøgte, hvor omkostningseffektive tre lægemiddelklasser er: sulfonylurinstoffer (SU), DPP-4-hæmmere (DPP-4i) og GLP-1-lægemidler, med særligt fokus på risiko for hypoglykæmi (lavt blodsukker) og vægtændringer, som ofte påvirker valg af behandling. Metode: Vi gennemførte en omkostnings-nytte-analyse over 1 år i en dansk behandlingskontekst. Analysen vurderede både lægemiddeludgifter og ændringer i livskvalitet målt som kvalitetsjusterede leveår (QALY) forbundet med milde hypoglykæmier og vægtændringer. Data om hypoglykæmi og vægtændring kom fra en sammenligning af 17 randomiserede kontrollerede forsøg, og lægemiddelpriserne var baseret på danske apotekspriser. Vi byggede en beslutningsmodel og udførte både énske- og probabilistiske følsomhedsanalyser, herunder 10.000 simuleringer, for at teste robustheden af resultaterne. Resultater: I basisscenariet kostede SU 1.427,59 kr./år med 0,7734 QALY pr. patient; DPP-4i kostede 5.652,51 kr./år med 0,7871 QALY; GLP-1 kostede 13.052,18 kr./år med 0,7944 QALY. SU var samlet set mest omkostningseffektiv, men resultaterne var følsomme over for antagelser om betalingsvillighed (WTP) og hvor stor QALY-værdi, der tilskrives vægtændringer. Konklusion: Ved en betalingsvillighed på 300.000 kr. pr. QALY fremstod SU som det mest omkostningseffektive valg. Da analysen kun dækker et 1-årigt forløb, bør særligt langsigtede effekter af SU tages i betragtning. Det skal også bemærkes, at der ikke findes en officiel dansk tærskel for betalingsvillighed, hvilket har stor betydning for modelresultaterne.

Background: The number of people with type 2 diabetes (T2DM) is rising, yet there is no clear agreement on second-line drug treatment. We assessed the cost-effectiveness of three drug classes—sulfonylureas (SU), DPP-4 inhibitors (DPP-4i), and GLP-1 drugs (GLP-1 receptor agonists)—with a particular focus on hypoglycemia (low blood sugar) and weight change, two issues that often shape therapy choices. Methods: We conducted a one-year cost-utility analysis in a Danish care setting, evaluating both drug costs and quality of life measured as quality-adjusted life years (QALYs) related to mild hypoglycemic episodes and weight changes. Data on hypoglycemia and weight change came from a comparison of 17 randomized controlled trials, and drug costs were based on Danish pharmacy prices. We built a decision-analytic model and performed one-way and probabilistic sensitivity analyses, including 10,000 simulations, to test how robust the results were. Results: In the base case, SU cost 1,427.59 DKK/year with 0.7734 QALYs per patient; DPP-4i cost 5,652.51 DKK/year with 0.7871 QALYs; GLP-1 cost 13,052.18 DKK/year with 0.7944 QALYs. Overall, SU was the most cost-effective option, but the findings were sensitive to the assumed willingness-to-pay (WTP) and the QALY impact assigned to weight change. Conclusion: At a WTP of 300,000 DKK per QALY, SU emerged as the most cost-effective therapy. Because the analysis covers only a one-year horizon, longer-term effects—especially for SU—should be considered. It is also important to note that Denmark has no official WTP threshold, which substantially influences model outcomes.

[This abstract was generated with the help of AI]