Contemporary Attitudes: Cognitive Film Theory and The Subject of Hero and Villain in American Cinema
Author
Hvitved-Andersen, Asbjørn
Term
4. term
Education
Publication year
2018
Submitted on
2018-05-31
Pages
58
Abstract
Denne afhandling bruger kognitiv filmteori til at undersøge, hvordan publikums følelser former vores forståelse af helte og skurke i Hollywood-film. Materialet spænder fra kultklassikere til blockbustere og sætter udbredte, kritikerroste karaktermønstre ind i en sammenhæng med bred appel. Med afsæt i Murray Smiths 'structure of sympathy' undersøger afhandlingen, hvordan relationer mellem helte og skurke skildres som moralsk tvetydige, og hvordan det påvirker publikums reaktioner. Tilgangen bygger på konkrete kriterier knyttet til publikumsrespons for at vurdere, hvornår og hvordan der opstår sympati for en figur. Studiet placerer filmene i en amerikansk kulturkontekst—nyhedsstrømme på sociale medier og debatterne om WikiLeaks og whistleblowere—for at analysere, hvorfor tvetydighed om sandhed og moral er relevant. Bølgen af superheltefilm i det 21. århundrede er central: en nyere tendens fremstiller superhelte i moralske gråzoner og trækker indimellem på klassiske kultfilmsstrukturer. Både ældre film og nye indslag i Marvel- og Star Wars-serierne viser tydelige træk af tvetydighed i deres konstruktion af helt og skurk. Gennem analyser af figurers adfærd og de fortællingsmæssige signaler, der inviterer eller modarbejder publikums sympati, kortlægger afhandlingen de følelsesreaktioner, som sådanne tvetydige relationer skaber. Den peger på, at mange fortællinger rummer en dobbelt bevægelse mellem progressive og aristokratiske elementer, med træk fra flere traditioner, og at konflikterne giver amerikansk film et spejl—og en ønskedrøm—om forbedring gennem modstand.
This thesis uses cognitive film theory to explore how audience emotions shape our understanding of heroes and villains in Hollywood films. The corpus spans from cult classics to blockbusters, reframing widely popular and critically praised character patterns within a mass‑appeal context. Drawing on Murray Smith’s 'structure of sympathy,' it examines how relationships between heroes and villains are presented as morally ambiguous and how this influences audience responses. The approach relies on concrete, audience‑focused criteria to assess when and how sympathy is extended to a character. The analysis situates these films within an American cultural frame—social media news cycles and debates around WikiLeaks and whistleblowers—to consider why ambiguity about truth and morality matters. The 21st‑century boom in superhero films is central: a recent trend portrays superheroes in moral gray areas, sometimes using classic cult‑film structures. Both older films and new entries in the Marvel and Star Wars franchises show clear signs of ambiguity in how they construct heroes and villains. By analyzing characters’ behavior and the storytelling cues that invite or resist audience sympathy, the thesis maps the emotional responses these ambiguous relationships produce. It argues that many narratives combine progressive and aristocratic elements, drawing on varied traditions, and that their conflicts offer American cinema a way to reflect on—and to fantasize about—improvement through struggle.
[This abstract was generated with the help of AI]
Documents