Constructing subject positions in the Danish integration field: - a case study of integration projects for refugee and immigrant women.
Translated title
Subjekt positioner i det danske integrations felt: - et case studie af integrationsprojekter for flytninge- og indvandrerkvinder
Author
Nielsen, Julie Lykke
Term
4. term
Education
Publication year
2014
Submitted on
2014-10-01
Pages
80
Abstract
Integration er et kendt og ofte omdiskuteret emne i Danmark. Siden folketingsvalget i 2001 har en ny-nationalistisk diskurs og et tydeligt skel mellem 'os' og 'dem' præget debatten. Det politiske fokus på kulturelle og religiøse forskelle har skabt et incitament til at integrere 'dem' i 'vores' samfund, samtidig med at selve 'integrationsfeltet' er blevet professionaliseret og udvidet. Dette speciale bruger integrationsfeltet som overordnet ramme og undersøger på mikroniveau konkrete integrationspraksisser. Formålet er at afdække, hvilke subjektpositioner (de roller og identiteter, som mennesker tilbydes og opfordres til at indtage) der stilles til rådighed for 'u-integrerede' flygtninge- og indvandrerkvinder. Samtidig undersøges, hvordan politiske og offentlige diskurser afspejles i den daglige praksis. Undersøgelsen bygger på to cases: Kringlebakken og FAKTI. Begge projekter henvender sig til flygtninge- og indvandrerkvinder og arbejder med en helhedsorienteret og anerkendende tilgang. Empirien er indsamlet via semistrukturerede kvalitative interviews med både ansatte og kvinder. Specialet er inspireret af poststrukturalisme, en tilgang der ser på, hvordan kategorier og identiteter bliver til gennem sprog og praksis. I analysen anvendes Barbara Cruikshanks perspektiv på 'teknologier til empowerment' (metoder, der skal styrke menneskers handlekraft) og deres kobling til subjektivitet. Nanna Mik-Meyer og Margaretha Järvinen bruges til at belyse, hvordan kategoriseringer og 'problemidentiteter' opstår i socialt arbejde. Med inspiration fra Dorte Marie Søndergaard, Rikke Andreassen samt Jacobsen og Stenvoll inddrages et intersektionelt perspektiv, hvor køn, etnicitet, alder og klasse ses som krydsende faktorer. Forskeren inddrager også sin egen position i dataindsamling og analyse. Analysen viser, at medarbejderne tilbyder kvinderne en række subjektpositioner, som kvinderne enten internaliserer eller udfordrer. To hovedpositioner dominerer: 'offer-subjektet' og 'empowered-subjektet' (henholdsvis en offerrolle og en handlekraftig rolle), begge forankret i kategorien 'u-integreret'. Medarbejderne fremstiller deres anerkendende tilgang som 'best practice', tager afstand fra jobcentrenes praksis og udtrykker modvilje mod politiske og offentlige integrationsdiskurser. Herved opstår der et nyt 'os' og 'dem'.
Integration is a widely debated topic in Denmark. Since the 2001 national election, a neo-nationalist discourse and a clear divide between 'us' and 'them' have shaped public debate. Political attention to cultural and religious differences has created an incentive to integrate 'them' into 'our' society, while the 'field of integration' has become more professionalized and expanded. This thesis uses that field as the overall context and, at a micro level, examines specific integration practices. Its aim is to identify which subject positions (the roles and identities people are offered and encouraged to take) are made available to 'unintegrated' refugee and immigrant women, and how political and public discourses are reflected in everyday practice. The study draws on two cases: Kringlebakken and FAKTI. Both projects target refugee and immigrant women and work from a holistic, acknowledging approach. Data were collected through semi-structured qualitative interviews with staff and with the women. The thesis is inspired by post-structuralism, an approach that examines how categories and identities are constructed through language and practice. The analysis uses Barbara Cruikshank’s perspective on 'technologies of empowerment' (methods intended to strengthen people’s agency) and their link to processes of subjectivity. It also uses Nanna Mik-Meyer and Margaretha Järvinen to analyze how categorizations and 'problem identities' arise in social work. Following Dorte Marie Søndergaard, Rikke Andreassen, and Jacobsen and Stenvoll, an intersectional perspective is included, seeing gender, ethnicity, age, and class as intersecting factors. The researcher’s own position is also considered in data collection and analysis. The analysis shows that staff present women with a set of subject positions that the women either internalize or resist. Two positions dominate: the 'Victim subject' and the 'Empowered subject' (an assigned victim role versus a role emphasizing agency), both grounded in the categorization 'unintegrated'. Staff portray their acknowledging approach as a 'best practice', distance themselves from job centers, and express antipathy toward political and public integration discourses. In doing so, a new 'us' and 'them' is formed.
[This abstract was generated with the help of AI]
Keywords
Documents
