Constructing a Queer Family: Lesbian Couples' Narratives of Choosing a Sperm Donor
Author
Christiansen, Maria Lilian Hearn
Term
4. term
Education
Publication year
2022
Submitted on
2022-05-31
Pages
68
Abstract
I Danmark har par af samme køn fået flere rettigheder til familieliv de seneste 30 år, for eksempel mulighed for at blive gift og få offentligt finansieret fertilitetsbehandling. Alligevel er ’familie’ fortsat et politisk og socialt felt, hvor den heteronormative kernefamilie (mor–far–børn) ofte bruges som målestok. Denne afhandling undersøger, hvordan lesbiske par forestiller sig og skaber familie, når de overvejer at få børn gennem fertilitetsbehandling. Fokus er på deres fortællinger om at vælge en sæddonor fra en sædbank. Studiet bygger på tre kvalitative, semistrukturerede, narrative interviews med tre danske, hvide, ciskønnede, samkønnede par. Interviewene er transskriberet og analyseret med tematisk analyse. Samtalerne handlede blandt andet om, hvem der skulle være gravid, hvordan donor vælges, om søskende bør have samme donor, og om kontakt til donor og eventuelle donorsøskende er ønskelig. Analysen identificerede tre hovedtemaer: 1) at vælge en donor – eller at ”købe fremtiden”, 2) at være en ikke-traditionel familie, og 3) blod, kærlighed og fremmede. I det første tema beskriver parrene, hvordan de navigerer i sædbankernes mange kriterier og oplysninger. Alle par foretrækker en åben donor (en donor, som barnet kan få kontakt med som voksen). De begrunder valget med et ønske om at sikre barnets ret til selv at vælge – og dermed positionere sig selv som ”gode forældre”. Samtidig gør mængden af information det svært at afgøre, hvad der faktisk er ”bedst”. Med afsæt i positioneringsteori og teori om sociale repræsentationer – samt tidligere forskning (Andreassen, 2019; Faircloth & Gürtin, 2017) – peger afhandlingen på, at assisteret reproduktion (ART) kan øge presset og uroen omkring at være ”en god forælder”, hvor barnets interesser vægtes højere end forældrenes. Det andet tema handler om at skabe en queer familie i en heteronormativ kontekst, hvor lovgivning, sociale normer og selv sproget former, hvad der tæller som familie. Parrene nævner diskrimination, men fastholder ofte, at ”alt er fint”, hvilket forstås som en overlevelsesstrategi (Andreassens ”just great”-retorik). Det tredje tema udforsker, hvordan idealet om den biologisk ”bundne” kernefamilie præger fortællinger om slægtskab, lighed i udseende og søskendeforhold. Her forhandles, hvordan familien kan konstrueres, så den ikke-biologiske mor samtidig anerkendes som legitim forælder. Afslutningsvis diskuteres, om ændrede familiepraksisser er ved at omforme familiens idealer, eller om ’alternative’ familier i praksis må tilpasse sig og dermed reproducerer heteronormative idealer.
Over the past 30 years in Denmark, same-sex couples have gained more family rights, such as the ability to marry and access publicly funded fertility treatment. Yet “family” remains a political and social arena where the heteronormative nuclear model (mother–father–children) is often the standard. This thesis examines how lesbian couples imagine and build family when deciding to have children through fertility treatment, focusing on their narratives about selecting a sperm donor from a sperm bank. The study is based on three qualitative, semi-structured narrative interviews with three Danish, white, cisgender same-sex couples. Interviews were transcribed and analyzed using Thematic Analysis. Key decision points included who would carry the pregnancy, how to choose a donor, whether siblings should share the same donor, and whether contact with the donor and donor siblings would be desirable. The analysis identified three overarching themes: (1) choosing a donor—or “buying the future,” (2) being a non-traditional family, and (3) blood, love, and strangers. In the first theme, couples describe navigating the extensive criteria and information provided by sperm banks. All couples preferred an open donor (a donor the child can contact in adulthood). They framed this as safeguarding the child’s future choice and thus positioning themselves as “good parents.” At the same time, the abundance of information made it hard to know what is truly “best.” Drawing on Positioning Theory and Social Representations Theory—and on prior research (Andreassen, 2019; Faircloth & Gürtin, 2017)—the thesis argues that Assisted Reproductive Technologies (ART) can heighten pressure and anxiety about being “good parents,” with the child’s interests placed above the parents’. The second theme addresses building a queer family within a heteronormative context, where laws, social norms, and even language shape what counts as family. Couples reported discrimination yet often maintained that “everything is fine,” interpreted as a survival strategy (Andreassen’s “just great” rhetoric). The third theme explores how the ideal of the biologically “bonded” nuclear family informs narratives about relatedness, resemblance, and siblinghood. Here, couples negotiate how to construct their family while affirming the non-biological mother as a legitimate parent. Finally, the thesis discusses whether changing family practices are reshaping the ideal of family, or whether the inclusion of alternative families ends up reproducing heteronormative ideals through assimilation.
[This summary has been rewritten with the help of AI based on the project's original abstract]
Keywords
Documents