Borgerinddragelse i Parallelsamfund - Et Casestudie i Gellerupparken
Oversat titel
Citizen Participation in Parallel Societies - A Case study of Gellerupparken
Forfattere
Semester
4. semester
Udgivelsesår
2023
Afleveret
2023-05-29
Antal sider
209
Abstract
Dette specialeprojekt har til formål at undersøge borgerinddragelsen i forbindelse med planlægning for parallelsamfund i Danmark. I forbindelse med udpegning af udsatte områder i Danmark udarbejdes der hvert år en parallelsamfundsliste, som udpeger særlig udsatte områder, der opfylder to ud af fire kriterier samt hovedkritieret omhandlende andelen af ikkevestlige beboere i området. Hvis et område har været på listen i fire år (fem år efter 2019), skal kommune og boligorganisation udarbejde en udviklingsplan. Det er i forbindelse med denne plan det ønskes undersøgt, hvorledes der i planlægningsprocessen bliver gjort brug af borgerinddragelse, i hvilken grad og om andre metoder kan supplere denne. Projektet tager udgangspunkt i en case for et de udpegede parallelsamfundsområder, Gellerupparken, hvor borgerinddragelsen i planlægningsprocessen for udviklingsplanen og de efterfølgende helhedsplaner undersøges. Afslutningsvis bliver projektets fremfundne pointer og problemstillinger samlet og diskuteret, hvorledes processen for borgerinddragelsen har fungeret, og om andre metoder kan anvendes til at sikre en bedre borgerinddragelse.
