Can the Realism School explain Bismarck's diplomatic policies?
Author
Wang, Chao
Term
4. term
Education
Publication year
2016
Abstract
This thesis examines whether the Realism school in international relations, specifically structural realism’s defensive and offensive variants, can explain Otto von Bismarck’s diplomacy from 1871 to 1890. The study situates Bismarck’s achievements within the European great-power context, noting the absence of a broad balancing coalition against a newly unified and powerful Germany and the relative peace he maintained. Two hypotheses guide the analysis: defensive realism can explain Bismarck’s policies, and offensive realism can explain Bismarck’s policies. The methodology combines a theoretical overview of realism with a historical survey and a qualitative analysis of diplomatic practice, drawing on general histories and published diplomatic archives, notably Die große Politik der Europäischen Kabinette 1871-1914, with attention to private telegrams and notes to infer intentions. Sub-questions include why Germany did not build a navy to deter Britain and why it encouraged French colonial expansion. The analysis assesses how far each theory accounts for Bismarck’s strategies, presenting both supporting arguments and counterarguments. Based on the excerpt, both defensive and offensive realism illuminate parts of Bismarck’s statecraft but neither provides a complete explanation, motivating supplementary perspectives to improve understanding.
Dette speciale undersøger, om realismen i international politik, især strukturel realisme i dens defensive og offensive varianter, kan forklare Otto von Bismarcks diplomati i perioden 1871 til 1890. Studiet placerer Bismarcks resultater i en europæisk stormagtssammenhæng og fremhæver fraværet af en bred balanceringskoalition mod det nyforenede, stærke Tyskland samt den relative fred, han opretholdt. To hypoteser styrer analysen: defensiv realisme kan forklare Bismarcks politikker, og offensiv realisme kan forklare Bismarcks politikker. Metoden kombinerer en teoretisk gennemgang af realismen med en historisk oversigt og en kvalitativ analyse af diplomatisk praksis baseret på generelle fremstillinger og offentliggjorte diplomatiske arkiver, især Die große Politik der Europäischen Kabinette 1871-1914, med fokus på private telegrammer og noter for at udlede intentioner. Delspørgsmål omfatter, hvorfor Tyskland ikke opbyggede en flåde til at afskrække Storbritannien, og hvorfor det opmuntrede fransk kolonial ekspansion. Analysen vurderer, i hvilket omfang hver teori forklarer Bismarcks strategier, med både pro- og kontraargumenter. Ifølge det foreliggende uddrag belyser både defensiv og offensiv realisme dele af Bismarcks statsledelse, men ingen giver en fuldstændig forklaring, hvilket motiverer supplerende perspektiver for at forbedre forståelsen.
[This apstract has been generated with the help of AI directly from the project full text]