Borders and Boundaries on the Balkan Route - The Underlying Reasons for the Governing of Protection-Seekers during the Refugee Crisis
Author
Weiher, Leona
Term
4. term
Publication year
2018
Submitted on
2018-05-31
Pages
64
Abstract
In 2014–2015 more than 1,000,000 asylum seekers traveled the Balkan Route from Greece toward Northern Europe; the route was closed in March 2016, and an EU relocation scheme achieved far below its target. This thesis investigates why the EU and its member states governed these movements as they did by examining the values and interests that shaped responses to people seeking protection. Using a qualitative analysis of textual data from the public debate on the Balkan Route and a largely social constructivist perspective, the study draws on concepts from political science (the greed–grievance debate), international relations (the collective action problem), anthropology (the idea of the nation state), and linguistics (metaphors and categories). The analysis identifies three key dynamics: (1) a notion of “Christian Europe” contrasted with predominantly Muslim arrivals, securitizing their presence as an existential threat and legitimizing harsh measures; (2) the pervasive distinction between “real refugees” and “economic migrants,” which—when travelers were cast as the latter—supported restrictive policies; and (3) tensions between the EU’s ideals of deep integration and open internal borders and nation states’ desire to preserve sovereignty over migration, leading to unilateral national actions and difficulty achieving a common approach. The thesis argues for critically reassessing entrenched categories such as “economic migrant” and the naturalized primacy of state sovereignty over the right to asylum.
I 2014–2015 rejste over 1.000.000 asylansøgere ad Balkanruten fra Grækenland mod Nordeuropa; ruten blev lukket i marts 2016, og en EU‑omlokaliseringsordning leverede langt under sit mål. Denne afhandling undersøger, hvorfor EU og medlemsstaterne reagerede, som de gjorde, ved at analysere de underliggende værdier og interesser, der prægede styringen af mennesker på flugt. Med udgangspunkt i en kvalitativ analyse af tekstmateriale fra den offentlige debat om Balkanruten og et overvejende socialkonstruktivistisk perspektiv, trækker studiet på begreber fra politologi (grådighed/klage‑debatten), internationale relationer (det kollektive handlingsproblem), antropologi (ideen om nationalstaten) og lingvistik (metaforer og kategorier). Analysen peger på tre centrale forhold: (1) forestillingen om et kristent Europa i modsætning til de overvejende muslimske asylansøgere, der blev fremstillet som en eksistentiel trussel mod samfund og stat og dermed legitimerede hårde tiltag; (2) den udbredte sondring mellem “rigtige flygtninge” og “økonomiske migranter”, som—når de rejsende blev placeret i sidstnævnte kategori—fremmede en restriktiv linje; og (3) spændinger mellem EU’s idealer om dyb integration og åbne interne grænser og nationalstaters ønske om at bevare suverænitet på migrationsområdet, hvilket førte til ukoordinerede nationale tiltag og vanskeligheder ved at opnå en fælles politik. Afhandlingen anbefaler at stille spørgsmålstegn ved faste kategorier som “økonomisk migrant” og ved den naturaliserede prioritering af statslig suverænitet frem for asylretten.
[This apstract has been generated with the help of AI directly from the project full text]
Keywords