Bæredygtighed som adgangsbillet: Et casestudie af Copenhagen Fashion Weeks bæredygtighedskriterier som styringsredskab til at fremme forandring i den danske modebranche
Oversat titel
Sustainability as Entry: Case Study of Copenhagen Fashion Week's Sustainability Requirements as a Strategy for Driving Change in the Danish Fashion Industry
Forfatter
Bønnelykke, Kristine Winkler
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2025
Afleveret
2025-06-02
Antal sider
77
Resumé
Denne afhandling undersøger, hvordan Copenhagen Fashion Week (CPHFW) forsøger at skabe forandring i den danske modebranche gennem sine bæredygtighedskrav, og hvilke strukturelle vilkår og konsekvenser det har for de deltagende brands. Gennem en omfattende dokumentanalyse af CPHFW’s strategier, kriterier, handlingsplaner og offentlige udtalelser viser afhandlingen, hvordan organisationen bruger sin symbolske og organisatoriske magt til at gøre bæredygtighed til en adgangsbillet til modeugens prestige og synlighed (ofte kaldt symbolsk kapital). Analysen er guidet af sociologiske teorier om felter og æstetik (Bourdieu), virksomheders samfundsansvar (Carrolls CSR-pyramide), forskning i greenwashing (grøn profilering uden tilsvarende ændringer) og Earth Logic-rammen. Resultaterne peger på, at CPHFW indtager en selvregulerende rolle i fravær af lovgivning og omdanner bæredygtighed fra en normativ ambition til et formaliseret optagelseskrav. Minimumsstandarder omsætter ansvarlighed til praksis, men de forudsætter også teknisk dokumentation, organisatoriske ressourcer og et stærkt æstetisk udtryk. Det skaber ulige adgangsbetingelser, fordi brands med høj økonomisk og symbolsk kapital stilles stærkere, mens mindre eller systemkritiske aktører kan blive marginaliseret. Selvom CPHFW positionerer sig som en drivkraft for forandring, forbliver modefeltet fragmenteret, og ansvaret for systemisk ændring er ujævnt fordelt. Bæredygtighed i CPHFW’s strategi er samtidig stærkt præget af æstetisering og strategisk kommunikation: I et felt, der lever af visuel legitimitet, og hvor offentlig dokumentation mangler, bliver ansvar ofte opført snarere end realiseret. Det øger risikoen for symbolsk ansvar og strukturel greenwashing – ikke nødvendigvis som bevidst vildledning, men som følge af kompleksitet og selektiv kommunikation. CPHFW præsenterer sig som facilitator for bæredygtig omstilling, men dokumenterer ikke offentligt målbare effekter på brandniveau, hvilket rejser spørgsmål om strategiens faktiske virkning. Afslutningsvis konkluderer afhandlingen, at CPHFW’s tilgang kan skabe retning i et ureguleret felt ved at sætte interne normer, men at forandring i høj grad sker på systemets egne præmisser. Strategien muliggør bevægelse inden for feltet uden at udfordre de vækstdrevne strukturer, det er indlejret i. Fremtidig forskning bør undersøge, hvordan brands tolker og omsætter kriterierne i praksis, og om strategien fører til varig omstilling eller primært styrker symbolsk legitimitet.
This thesis examines how Copenhagen Fashion Week (CPHFW) seeks to drive change in the Danish fashion industry through its sustainability requirements, and what structural conditions and consequences this approach creates for participating brands. Using a comprehensive document analysis of CPHFW’s strategies, criteria, action plans, and public statements, the study shows how the organization uses its symbolic and organizational power to make sustainability a ticket to the event’s prestige and visibility (often called symbolic capital). The analysis is guided by sociological theories about fields and aesthetics (Bourdieu), corporate social responsibility (Carroll’s CSR pyramid), greenwashing research (projecting a “green” image without matching changes), and the Earth Logic framework. The findings show that CPHFW takes on a self-regulatory role in the absence of legislation, turning sustainability from a normative ideal into a formal entry requirement. Minimum standards help operationalize accountability, but they also depend on technical documentation, organizational capacity, and aesthetic performance. This creates unequal conditions of access: brands with greater economic and symbolic capital are advantaged, while smaller or system-critical actors risk being sidelined. Although CPHFW positions itself as a driver of transformation, the fashion field remains fragmented, and responsibility for systemic change is unevenly distributed. Sustainability in CPHFW’s strategy is strongly shaped by aestheticization and strategic communication: in a field that relies on visual legitimacy and lacks public documentation, accountability tends to be performed rather than substantively implemented. This raises the risk of symbolic responsibility and structural greenwashing—not necessarily as intentional deception, but as a consequence of structural complexity and selective communication. CPHFW presents itself as a facilitator of sustainable transformation, yet it does not publicly document measurable effects at brand level, which casts doubt on the actual impact of its strategy. In conclusion, the thesis finds that CPHFW’s approach can provide structure and direction in an unregulated field by setting internal norms, but change largely occurs on the system’s own terms. The strategy enables movement within the field without challenging the growth-driven structures it sits within. Future research should examine how participating brands interpret and implement the criteria in practice, and whether the strategy produces lasting change or mainly reinforces symbolic legitimacy.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord