At være gæst i sit barns liv: En kvalitativ undersøgelse af inddragelse af og samarbejde med forældre til børn anbragt på døgninstitution
Forfatter
Riis, Hanne Dufri
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2013
Afleveret
2013-09-30
Antal sider
121
Resumé
Dette speciale undersøger inddragelse af og samarbejde med forældre til børn anbragt på døgninstitution i en kontekst, hvor lovgivningen under selve anbringelsen er sparsom og rummer modsatrettede principper for forældreinddragelse, samtidig med en tendens til, at forældre holdes ansvarlige, men tildeles en mere perifer rolle på grund af øget fokus på barnets perspektiv. Formålet er at belyse, hvordan mødet mellem professionelle og forældre foregår, hvordan magt virker i disse møder, og hvilke muligheder og begrænsninger dette skaber for inddragelse og samarbejde. Studiet bygger på et socialkonstruktivistisk udgangspunkt med udgangspunkt i Erving Goffmans rolle- og rollespilsmetafor samt Michel Foucaults forståelse af magt, sandhedsparadigmer og normaliserende sanktioner. Empirisk baseres analysen på observationer af situationer, hvor forældre afleverer deres børn efter samvær, og på korte interviews med både professionelle og forældre umiddelbart efter. Analysen viser, at de professionelle optræder som værter, der disciplinerer forældre ind i gæsteroller. Det åbner muligheder for inddragelse, fordi de professionelle tager ansvar for at lukke forældrene ind i barnets hverdagsliv, men begrænser ligeværdigt samarbejde, fordi gæsterollen kalder på tilbageholdenhed og høflighed. Forældre og professionelle forhandler forældrerollen; begge parter ønsker at definere, hvad der er bedst for barnet, og at have mandat til opdragelse og omsorg. Forældre søger at fastholde deres forældreskab og markerer modmagt gennem humor og distance, når gæsterollen opleves som degraderende. Nogle forældre søger en vennerelation; verbalt imødekommer de professionelle dette, mens deres nonverbale adfærd signalerer professionel distance. Magten viser sig også gennem et sandhedsparadigme om “to verdener” (institution og hjem) med tillid som bindeled samt gennem tidslige og rumlige regler for besøg, der sanktioneres med mere eller mindre frihed. Dette kan åbne for inddragelse af forældre med problematisk adfærd, men begrænser inddragelsen af forældre, der distancerer sig fra gæsterollen eller vurderes ikke kvalificerede. Samlet peger studiet på, at gæsterollen skaber reelle muligheder for inddragelse, men samtidig et grundlæggende paradoks for ligeværdigt samarbejde.
This thesis examines the involvement of and collaboration with parents of children placed in a 24-hour care center in a context where legislation during placement is sparse and contains conflicting principles on parental involvement, alongside a broader trend that holds parents responsible while assigning them a more peripheral role due to a stronger focus on the child’s perspective. It asks how meetings between professionals and parents unfold, how power operates in these encounters, and what opportunities and limits this creates for involvement and collaboration. The study adopts a social constructionist approach, drawing on Erving Goffman’s role and role-play metaphor and Michel Foucault’s concepts of power, truth paradigms, and normalizing sanctions. Empirically, it is based on observations of parents returning children after time together and short interviews with professionals and parents immediately afterward. The analysis finds that professionals act as hosts who discipline parents into guest roles. This enables involvement because professionals take responsibility for opening the child’s everyday life to parents, but it constrains equal collaboration because the guest role invites restraint and politeness. Parents and professionals negotiate the parental role; both seek to define what is best for the child and to claim authority to educate and care. Parents strive to remain parents and express counter-power through humor and detachment when the guest role feels degrading. Some parents pursue a friend role; professionals’ verbal communication supports this while their nonverbal behavior maintains professional distance. Power also appears through a view of two worlds (the care center and the parental home), with trust as a necessary bridge, and through time-and-space rules for visits that are rewarded or penalized with more or less freedom. These practices can create openings for involving parents who show undesirable behavior, yet limit involvement for parents who distance themselves from the guest role or are judged not qualified. Overall, the study identifies real possibilities for involvement via the guest role while also highlighting a fundamental paradox for equal collaboration.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]