At være eller ikke at være sælger: Om at finde mening i rollen som sælger af Hus Forbi
Forfattere
Mortensen, Ulla ; Dalgas, Pernille Märcher
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2015
Afleveret
2015-08-03
Abstract
Dette speciale undersøger sælgerne af det danske gadeblad Hus Forbi, som blev lanceret i 1996 i FN’s internationale år mod fattigdom og da København var Europæisk Kulturhovedstad. Målet med bladet er at sætte hjemløshed og social ulighed på den politiske dagsorden og give nye muligheder til hjemløse. Bladet sælges på gaden af hjemløse og tidligere hjemløse, hvilket ifølge organisationens sekretariat giver et alternativ til at tigge eller stjæle. Organisationen lægger vægt på, at salget på gaden skaber læring for både sælger og køber og kan nedbryde fordomme. Vi spørger, hvem sælgerne er, og hvordan rollen som sælger giver mening i deres liv. Metodisk kombinerer vi dokumentanalyse og kvalitative interviews. Dokumentanalysen bygger på en fast månedlig sektion i bladet, hvor nye sælgere portrætteres. Vi konstruerede et scoringssystem inspireret af Pierre Bourdieus former for kapitaler (forstået som ressourcer som fx uddannelse, arbejdserfaring og netværk). Ved at score 24 sælgerportrætter (svarende til to års udgivelser) udviklede vi fire idealtyper, der opsummerer typiske sælgerprofiler. Scoringen viser, at sælgerne har meget forskellige livsforløb. Flertallet har arbejdserfaring og nogle også uddannelse, men deres sociale netværk varierer: Nogle støttes af venner og familie, andre har primært kontakt til ansatte i systemet. Idealtyperne peger også på forskellige motivationer for at blive sælger: For nogle er indtægten en vej tilbage mod et mere almindeligt hverdagsliv, for andre er den sociale kontakt i arbejdet det vigtigste. Vi uddyber dette med seks kvalitative interviews foretaget, mens sælgerne stod på gaden. Det gav mulighed for at observere deres møder med kunder. Med Erving Goffmans teatermetaforer og begrebet stigma (samt delvist Bourdieus begreber felt og habitus) forstår vi sælgerrollen som en individuel optræden i en social situation. Det gør det muligt at analysere, hvordan den enkelte sælger agerer på en måde, der giver mening for ham. Vi finder, at både rollernes udformning og måderne at håndtere det stigma, der kan knytte sig til at sælge et gadeblad, er meget forskellige. Nogle fremstiller sig selv som mennesker i almindeligt arbejde, mens andre bruger bladet som et redskab til at skabe kontakt til forbipasserende. Samspillet med kunder og andre sælgere giver adgang til hjælp og støtte og kan modvirke ensomhed. For nogle fungerer bladet også som en talerstol til at ytre sig om politiske emner, de finder vigtige. Overordnet konkluderer vi, at Hus Forbi-sælgere er en heterogen gruppe, hvad angår motivation og den mening, de skaber i arbejdet. Samtidig ser vi et mønster: De fleste har en forholdsvis omfattende arbejdserfaring. Det fører til en afsluttende diskussion af, om sælgerne især er blandt de stærkeste og mest ressourcestærke i gruppen af hjemløse.
This master’s thesis examines the vendors of the Danish street paper Hus Forbi, launched in 1996 during the UN International Year for the Eradication of Poverty and when Copenhagen was European Capital of Culture. The paper aims to put homelessness and social inequality on the political agenda and to create new opportunities for homeless people. It is sold on the street by homeless and formerly homeless people, which, according to the organization’s secretariat, offers an alternative to begging or stealing. The organization emphasizes that street selling fosters learning for both vendor and buyer and can break down prejudices. We ask who the vendors are and how the vendor role gives meaning to their lives. Methodologically, we combine document analysis and qualitative interviews. The document analysis draws on a regular monthly section portraying new vendors. We built a scoring system inspired by Pierre Bourdieu’s forms of capital (understood as resources such as education, work experience, and social networks). Scoring 24 vendor portraits (two years of issues), we developed four ideal types that summarize typical vendor profiles. The scoring shows that vendors have very different histories. Most have work experience and some also have education, but their social networks differ: some are supported by friends and family, while others are mainly connected to institutional staff. The ideal types also point to different motivations for becoming a vendor: for some, the income is a step toward a more ordinary everyday life; for others, the social interaction in the job matters most. We elaborate on this through six qualitative interviews conducted while vendors were selling on the street, which allowed us to observe their encounters with customers. Using Erving Goffman’s theater metaphors and the concept of stigma (and, in part, Bourdieu’s concepts of field and habitus), we understand the vendor role as an individual performance in a social situation. This lets us analyze how each vendor acts in ways that feel meaningful to him. We find wide variation in the roles vendors play and in how they handle the stigma that can be attached to selling a street paper. Some present themselves as people doing ordinary work, while others use the paper as a prop to initiate contact with passersby. Interacting with customers and other vendors provides access to help and support and helps to avoid loneliness. For some, the paper also serves as a mouthpiece to speak about political causes they care about. Overall, we conclude that Hus Forbi vendors are a heterogeneous group in terms of motivation and the meaning they create in their work. At the same time, we see a pattern: most have fairly extensive work experience. This leads to a final discussion of whether the vendors are primarily among the strongest and most resourceful within the homeless population.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord