At blive i familien?: Et kvalitativt studie af sagsbehandleres forståelse af slægtspleje
Oversat titel
Social workers use and understanding of kinship care as a social phenomenon: A qualitative study based on interviews
Forfattere
Petersen, Stina Krogh ; Andersen, Camilla Lindberg ; Johansen, Christiane Ramsgaard
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2012
Afleveret
2012-08-01
Abstract
Slægtspleje betyder, at et barn anbringes hos familiemedlemmer eller i det nære netværk i stedet for i en traditionel plejefamilie. Siden slægtspleje blev skrevet ind i Serviceloven og fik øget opmærksomhed i forbindelse med Barnets Reform, er området blevet et centralt tema i socialt arbejde. Forskningen peger både på forskelle og ligheder i forhold til traditionelle plejefamilier: Der er ofte større kontinuitet, og børn i slægtspleje ser ud til at have færre sociale problemer, mens de udviklingsmæssige effekter af de forskellige anbringelser overordnet er nogenlunde ens. Denne blanding af lovkrav og forskningsresultater placerer sagsbehandleren i en vanskelig position, hvor praksis, herunder værdier, holdninger, viden og teoretiske tilgange, bliver afgørende for de konkrete beslutninger. Specialet undersøger, hvordan sagsbehandlere forstår slægtspleje, og hvordan de kan forholde sig refleksivt til forskellige vidensformer i et komplekst felt præget af mange interesser, blandt andet politiske retningslinjer, barnet, forældre, kommunale visioner samt egne værdier.
Kinship care means placing a child with relatives or close family networks instead of with unrelated foster parents. Since kinship care was included in the Social Services Act (Serviceloven) and received increased attention around the child-focused Barnets Reform, it has become a central topic in social work. Research points to both differences and similarities compared with traditional foster care: there is often greater continuity, and children in kinship care appear to have fewer social problems, while the developmental effects of different placement types are broadly similar. This mix of legal requirements and research findings puts caseworkers in a difficult position, where their practice, including values, attitudes, knowledge, and theoretical approaches, becomes decisive for concrete decisions. The thesis examines how caseworkers understand kinship care and how they can reflect critically on different kinds of knowledge in a complex field shaped by many interests, including political guidelines, the child, parents, municipal priorities, and their own values.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord