Arbejdsulykker vs. erhvervssygdomme

Work-related accidents vs. occupational diseases

Kiis, Andreas ; Pedersen, Anita Linde

4. semester

Erhvervsøkonomi-jura, Kandidat

2018

2018-05-16

65

Specialet undersøger, hvornår en arbejdsrelateret personskade i dansk ret skal anerkendes som en arbejdsulykke eller som en erhvervssygdom, med særligt fokus på påvirkningens tidsmæssige udstrækning. Udgangspunktet er arbejdsskadesikringsloven, hvor arbejdsgiveren har et objektivt ansvar og skal tegne forsikringer, og hvor der for ulykker gælder en lovfastsat øvre grænse for påvirkningens varighed på op til 5 dage. Problemformuleringen er, hvordan tidsmæssig udstrækning indgår i afgrænsningen mellem ulykker og erhvervssygdomme efter §§ 5-7, og hvilken betydning klassifikationen har. Metodisk anvendes den retsdogmatiske metode med analyse af gældende og historisk lovgivning, forarbejder og retspraksis, herunder en Højesteretsdom, principafgørelser samt udvalgte ikke-offentliggjorte afgørelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen. Specialet gennemgår og fortolker de centrale anerkendelseskriterier for begge skadebegreber, herunder krav om personskade, årsagssammenhæng og påvirkningens varighed, og for erhvervssygdomme krav om medicinsk dokumentation samt forskellen mellem sygdomme på fortegnelsen og uden for fortegnelsen. Der redegøres for bevisbyrdens placering, betydningen af klassifikationen for sagens håndtering og muligheden for anerkendelse efter begge begreber, ligesom forskelle mellem fysiske og psykiske skader belyses. En række konkrete afgørelser, blandt andet Piratsagen, Kuttersagen, Knæskadesagen og Køkkensagen, analyseres for at illustrere, hvordan tidskriteriet håndteres i praksis. Uddraget indeholder ikke specialets konklusioner, men sigter mod at skabe klarhed om retstilstanden og afgrænsningen mellem de to skadebegreber.

This thesis examines when a work-related personal injury in Danish law should be recognized as an accident or as an occupational disease, with particular focus on the temporal extent of exposure. The starting point is the Workers’ Compensation Act, under which employers have strict liability and must carry insurance, and under which a statutory upper limit of up to 5 days applies to the duration of exposure for accidents. The research question is how the temporal extent factors into the boundary between accidents and occupational diseases under §§ 5–7, and what the classification implies. Methodologically, the thesis uses the legal dogmatic method, analyzing current and historical legislation, preparatory works and case law, including a Supreme Court judgment, principle decisions, and selected unpublished decisions from the Danish Workers’ Compensation Authority and the Appeals Board. It sets out and interprets the key recognition criteria for both categories, including personal injury, causation and the duration of exposure, and for occupational diseases the requirement of medical documentation and the distinction between diseases on and outside the official list. The thesis discusses the allocation of the burden of proof, the practical significance of the classification and whether dual recognition is possible, and it highlights differences between physical and psychological injuries. Several concrete decisions, including the Pirate case, the Cutter case, the Knee injury case and the Kitchen case, are analyzed to illustrate how the time criterion is handled in practice. This excerpt does not include the final findings, but the thesis aims to clarify the applicable law and the boundary between the two categories.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter