Arbejdsudbudeffekter af offentligt forbrug
Forfatter
Jensen, Kasper Lund Enghoff
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2015
Afleveret
2015-08-20
Antal sider
142
Resumé
Specialet undersøger, om og hvordan ændringer i offentligt forbrug og overførsler – med særligt fokus på dagtilbud og ældreomsorg – påvirker arbejdsudbuddet på både den intensive (timer) og ekstensive (beskæftigelse) margin, og om Finansministeriets strukturberegninger kan være systematisk skæve ved at udelade sådanne effekter. Motivationen er, at ministeriets modeller indregner de negative skattevirkninger på arbejdsudbuddet, men ikke de potentielle positive effekter af, hvordan skatteindtægter anvendes til ydelser, der kan komplementere arbejde. Med udgangspunkt i en neoklassisk repræsentativ husholdningsmodel inspireret af Rogerson (2007) – og en alternativ nyttefunktion – kombineret med kalibreringer og en tværsnitsanalyse af OECD-landes beskæftigelsesrater (med forklarende variable for udgifter til tidlig børnepasning og -uddannelse (ECEC), udgifter/overførsler til ældre samt skattebyrde) viser analysen, at offentlige udgifter og overførsler er relevante for den historiske udvikling i gennemsnitlige årlige arbejdstimer pr. person (15–64 år) og kan bidrage til at forklare forskelle mellem USA, Kontinentaleuropa og Skandinavien. Derimod forklares gennemsnitlige timer pr. beskæftiget utilstrækkeligt. Tværsnitsresultaterne giver kun begrænset og forsigtig evidens for, at især udgifter til børnepasning og ældre hænger sammen med højere beskæftigelse, og resultaterne er forbundet med væsentlige databegrænsninger og udeladte variable. På denne baggrund kan der ikke gives præcise a priori-anslag for, hvordan offentligt forbrug bør indgå i de strukturelle beregninger, men analysen indikerer, at ydelser, der komplementerer arbejde, kan modvirke negative skattevirkninger. Specialet anbefaler, at Finansministeriet nedsætter en kommission til at vurdere offentligt forbrugs effekter på det strukturelle arbejdsudbud for at forbedre grundlaget for langsigtet finanspolitisk planlægning.
This thesis examines whether and how changes in public consumption and transfers—especially childcare and eldercare—affect labor supply at both the intensive (hours) and extensive (employment) margins, and whether the Danish Ministry of Finance’s structural calculations may be biased by omitting such effects. The motivation is that the Ministry’s models account for the negative impact of taxes on labor supply but not for potential positive effects from using tax revenues to fund services that complement work. Using a neoclassical representative household framework inspired by Rogerson (2007)—alongside an alternative utility specification—combined with calibrations and a cross-sectional analysis of OECD employment rates (with explanatory variables for Early Childhood Care and Education (ECEC), spending/transfers to seniors, and overall tax burden), the analysis finds that public expenditures and transfers matter for the historical evolution of average annual hours worked per person aged 15–64 and can help explain differences across the USA, Continental Europe, and Scandinavia. By contrast, average hours per employed worker are not well explained. The cross-sectional results provide only limited, cautious evidence that spending on childcare and eldercare is associated with higher employment, and they are subject to substantial data limitations and omitted variables. Consequently, precise a priori adjustments for structural calculations cannot be offered, but the evidence indicates that services complementary to work may offset negative tax effects. The thesis recommends that the Ministry of Finance establish a commission to assess how public spending affects structural labor supply, improving the basis for long-term fiscal planning.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]
Emneord