Analysis of Sustainable Island Tourism Development: The Case of Ikaria

Karkanis, Dimitrios Filippos

4. term

Tourism, Master

2026

2026-01-30

66

Dette speciale undersøger bæredygtig turismeudvikling på den græske ø Ikaria gennem et kvalitativt casestudie med semistrukturerede interviews, deltagerobservation og sekundære kilder, fortolket med UNESCOs værktøjskasse for bæredygtig turisme. Det belyser, hvordan turismevækst krydser med kulturel identitet og arv, lokal styring, sæsonudsving og ændrede gæsteprofiler i en småø-kontekst. Resultaterne viser, at kulturel bæredygtighed og tætte solidaritetsnetværk understøtter turisme og social robusthed: langvarige praksisser – som festivaler og gæstfrihed – tiltrækker besøgende, der søger autenticitet og alternative livsstile, forstærket af det globale Blue Zone-narrativ. Toppen i august skaber overtourism-symptomer som trængsel, pres på infrastruktur og affald, hvilket afdækker kapacitetsgrænser og ulige byrder for beboere. I fravær af stærke formelle styringsstrukturer hjælper uformelle fællesskabsordninger og lokal handlekraft med at styre udviklingen og dæmpe hurtig kommercialisering. Den økonomiske bæredygtighed beror på sæsonmæssig diversificering og flerstrengede levebrød frem for ensidig turismespecialisering, mens miljømæssige og infrastrukturelle sårbarheder består. Overordnet synes bæredygtig udvikling på Ikaria at afhænge mindre af formelle planer end af et levende kulturliv, forhandlede former for lokalt ejerskab og adaptive, sæsonprægede strategier. Specialet anbefaler deltagende planlægning, monitorering og målrettet infrastruktur i tråd med UNESCO-sikringer for at beskytte kulturarv og lokalt velbefindende og bidrager til forskning i kulturel bæredygtighed, ø-studier og turismestyring ved at vise, hvordan uformelle sociale mekanismer kan understøtte bæredygtige veje.

This thesis examines sustainable tourism development on the Greek island of Ikaria through a qualitative case study combining semi-structured interviews, participant observation and secondary sources, interpreted with the UNESCO Sustainable Tourism Toolkit. It explores how tourism growth intersects with cultural identity and heritage, community governance, seasonality and changing visitor profiles in a small-island setting. Findings indicate that cultural sustainability and dense solidarity networks underpin tourism and social resilience: long-standing practices—such as festivals and hospitality—attract visitors seeking authenticity and alternative lifestyles, amplified by the global Blue Zone narrative. Peak activity in August produces overtourism symptoms, including congestion, infrastructure strain and waste, revealing carrying-capacity limits and uneven burdens for residents. In the absence of strong formal governance, informal community mechanisms and local agency help steer development and temper rapid commodification. Economic sustainability is supported by seasonal diversification and multi-livelihood strategies rather than exclusive tourism specialization, while environmental and infrastructural vulnerabilities persist. Overall, sustainable development in Ikaria appears to hinge less on formal planning than on the vitality of cultural life, negotiated forms of community control and adaptive, seasonal strategies. The thesis argues for participatory planning, monitoring and targeted infrastructure aligned with UNESCO safeguards to protect cultural heritage and community wellbeing, and contributes to cultural sustainability, island studies and tourism governance by showing how informal social mechanisms can support sustainable pathways.

[This abstract was generated with the help of AI]

Download
View record in AAU Student Projects