Analyse af DR's dramadokumentar Grænseland i et formidlingsmæssigt og nationalt perspektiv
Oversat titel
An analysis of DR´s drama documentary Grænseland in a communicative and national perspective
Forfatter
Nielsen, Mads Mølhus
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2022
Afleveret
2022-05-01
Antal sider
82
Resumé
Afhandlingen undersøger, hvordan den danske drama-dokumentarserie Grænseland bruger historie til at forme forestillinger om national identitet. Serien blev produceret i anledning af 100-året for grænsedragningen mellem Danmark og Tyskland i 1920 efter folkeafstemningen i det tidligere hertugdømme Slesvig. I dansk erindringskultur omtales dette som Genforeningen af Sønderjylland, hvor mennesker, der følte sig danske, men siden 1864 havde levet under preussisk og tysk styre, stemte sig ‘hjem’. Forskere ser begivenheden som en af de formative i dansk national selvforståelse. Med udgangspunkt i Ib Bondebjergs dokumentarteori viser jeg, hvordan Grænseland bygger sin fortælling op med forskellige dokumentariske tilgange og filmiske greb. I denne forståelse er dokumentar en påstand om virkeligheden, der underbygges med dokumentation, eksperter og vidner, samtidig med at status som ikke-fiktion forhandles mellem filmskaber, publikum og genrekonventioner. Derfor kan moderne dokumentarer inddrage fiktion uden at miste autenticitet. I Grænseland fylder dramatiserede scener meget, side om side med mere klassiske former som den ekspositoriske (forklarende) og den performative (oplevelsesnære) dokumentar. For at beskrive, hvordan serien påvirker seeren, anvender jeg Alison Landsbergs teori om ‘protetisk hukommelse’. Landsberg argumenterer for, at teorier som Maurice Halbwachs’ kollektive erindring ikke rækker til at forklare, hvordan minder skabes i en kommercialiseret massemediekultur. I stedet kan medierede historiske fortællinger ‘sætte sig på kroppen’ som en protese og blive en del af den enkeltes egen hukommelse, især når seeren føler empati med personer i fortællingen. I Grænseland er dette potentiale særligt tydeligt i de dramatiserede skildringer af undertrykte danskere og i poetiske scener. Afhandlingen bruger også nationalismeteori til at analysere, hvordan serien konstruerer fortællinger om nation og national identitet. Den konkluderer, at dele af serien anlægger et traditionelt nationalistisk blik på Genforeningen, hvilket delvist kan læses som en politisk reaktion på Ole Bornedals serie med et anti-nationalistisk syn på Anden Slesvigske Krig. Samtidig forsøger Grænseland at etablere en ny fortælling, der fremhæver, at Genforeningen også skabte to nationale mindretal i henholdsvis Danmark og Tyskland.
This thesis examines how the Danish drama-documentary series Grænseland uses history to shape ideas of national identity. The series was produced for the centenary of the 1920 border settlement between Denmark and Germany following a plebiscite in the former duchy of Schleswig. In Danish memory culture this is known as the Reunification of Southern Jutland, when people who felt Danish but had lived under Prussian and German rule since Denmark’s 1864 defeat voted themselves ‘home’. Scholars regard this as a formative moment in Danish national character. Drawing on Ib Bondebjerg’s documentary theory, I show how Grænseland builds its narrative using different documentary modes and cinematic techniques. In this view, a documentary makes a claim about reality and supports it through documentation, experts, and witnesses, while its status as non-fiction is negotiated among filmmaker, audience, and genre conventions. This helps explain why modern documentaries can include fiction without losing authenticity. In Grænseland, dramatized scenes play a major role alongside classic modes such as the expository (explaining) and the performative (experience-focused). To describe how the series affects viewers, I use Alison Landsberg’s theory of prosthetic memory. Landsberg argues that approaches like Maurice Halbwachs’ collective memory do not fully explain how memories are formed in a commercial mass-media culture. Instead, mediated historical stories can ‘attach’ to the viewer like a prosthesis and become part of one’s own memory, especially when viewers empathize with characters. In Grænseland this potential is strongest in dramatized depictions of oppressed Danes and in poetic scenes. The thesis also applies theories of nationalism to analyze how the series constructs narratives of nationhood and identity. It concludes that parts of the series adopt a traditional nationalistic perspective on the Reunification, which can partly be read as a political response to Ole Bornedal’s series with an anti-nationalistic view of the Second Schleswig War. Alongside this dominant narrative, Grænseland also seeks to establish a new perspective that highlights how the Reunification created two national minorities, one in Denmark and one in Germany.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord