An Assessment of the Crisis Resolution Mechanisms Employed in the Context of the Greek Sovereign Debt Crisis
Author
Sakkas, Apostolos Filippos
Term
4. semester
Publication year
2025
Abstract
This thesis examines the institutional response to the Greek sovereign debt crisis, focusing on the three Economic Adjustment Programmes (2010–2018) and the 2012 debt restructuring, which comprised a private sector bond exchange (PSI) in March and a debt buyback in December. It investigates how these mechanisms were designed and executed, and what they achieved in terms of restoring market access, rebuilding investor confidence, and containing financial contagion within the Eurozone. Methodologically, the study combines qualitative historical-institutional analysis with quantitative tools: vector autoregressions (VAR) and impulse response functions to trace effects on Greek market indicators and Eurozone spillovers, ARMAX and VAR models of the Greek 5-year CDS premium, and an event study of the January–August 2015 crisis phase. It also analyses the composition and valuation of the PSI bundle, including cash flow structure and discount rate selection, and assesses the December buyback. The opening chapters document the structural imbalances behind the crisis—persistent primary deficits, dependence on external borrowing, and weak competitiveness. While detailed empirical findings are presented later in the thesis, the study aims to clarify how crisis-resolution mechanisms operate in a monetary union and to distill lessons for future policy design.
Dette speciale undersøger den institutionelle respons på den græske statsgældskrise med fokus på de tre økonomiske tilpasningsprogrammer (2010-2018) samt gældsrekonstruktionen i 2012, der omfattede et obligationsbytte med privat sektor-deltagelse (PSI) i marts og et gældstilbagekøb i december. Undersøgelsen adresserer, hvordan disse mekanismer blev udformet og gennemført, og hvad de opnåede i forhold til at genoprette markedsadgang, styrke investorernes tillid og begrænse finansiel smitte i euroområdet. Metodisk kombineres kvalitativ, historisk-institutionel analyse med kvantitative modeller: vektorautoregression (VAR) og impulssvar til at spore virkninger på græske markedsindikatorer og euroområdets spillovers, ARMAX- og VAR-modellering af den græske 5-årige CDS-præmie samt et eventstudie af kriseforløbet januar–august 2015. Specialet gennemgår desuden udformning og værdiansættelse af PSI-pakken, herunder kontantstrukturer og valg af diskonteringsrente, samt effekten af tilbagekøbet. De første kapitler beskriver de underliggende ubalancer, der førte til krisen, herunder vedvarende primære underskud, afhængighed af ekstern finansiering og svag konkurrenceevne. De detaljerede empiriske resultater præsenteres senere i arbejdet, men studiet søger samlet at belyse, hvordan krisehåndteringsmekanismer fungerer i en monetær union, og hvilke erfaringer der kan informere fremtidig politik.
[This apstract has been generated with the help of AI directly from the project full text]