Affekten skam i spædbarnsalderen: Et teoretisk speciale om udvikling af kapacitet til intersubjektivitet i teori om mentalisering
Forfatter
Hughes, Tone Høyer
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2016
Afleveret
2016-04-20
Antal sider
70
Abstract
Denne teoretiske afhandling undersøger, hvordan evnen til at mentalisere affekter (forstå og fortolke egne og andres følelser og intentioner) udvikles fra spædbarnsalderen. Begrebet mentalisering blev oprindeligt introduceret af Fonagy og kolleger i behandling af borderline personlighedsforstyrrelse og har siden vundet indpas i pædagogik og i arbejdet med traumatiserede eller sårbare børn og voksne. Det har samtidig åbnet nye perspektiver på børns udvikling. Afhandlingen tager udgangspunkt i teorien om biosocial feedback, som beskriver, hvordan tidlige samspil mellem spædbarn og omsorgsperson (fx spejling og afstemning af følelser) former socio-kognitive færdigheder med rødder i theory of mind (evnen til at tilskrive mentale tilstande). Herfra gennemgås fire centrale dimensioner af mentalisering: kognitiv/affektiv, implicit-automatisk/eksplicit-kontrolleret, selv/anden og ydre/indre. Denne ramme bruges til at belyse uklare områder i den udbredte mentaliseringsteori, særligt vedrørende den implicitte, automatiske dimension og udviklingen af intersubjektivitet (evnen til at dele oplevelser med andre). Afhandlingen argumenterer for, at den fænomenologisk baserede teori om primær intersubjektivitet—den tidlige, kropslige og præverbale gensidighed mellem spædbarn og omsorgsperson—kan afhjælpe nogle af disse problemer i forståelsen af implicit mentalisering og intersubjektivitet. Som case anvendes affekten skam til at undersøge, hvilke implikationer en integration af primær intersubjektivitet i mentaliseringsteori har for affekters generelle rolle i mentalisering. Det hævdes, at en sådan integration kræver en gentænkning af begrebet mentaliseret affekt.
This theoretical thesis examines how the capacity to mentalize affects (to understand and interpret one’s own and others’ feelings and intentions) develops from infancy onward. The concept of mentalization was introduced by Fonagy and colleagues in the treatment of borderline personality disorder and has since influenced pedagogy and work with traumatized or otherwise vulnerable children and adults, while opening new perspectives on child development. The thesis starts from the theory of biosocial feedback, which explains how early caregiver–infant interactions (such as mirroring and affect attunement) shape socio-cognitive skills grounded in theory of mind (the ability to attribute mental states). It then reviews four key dimensions of mentalization: cognitive/affective, implicit-automatic/explicit-controlled, self/other, and external/internal. This framework is used to address unclear areas in prevailing mentalization theory, especially those concerning the implicit, automatic dimension and the development of intersubjectivity (the capacity to share experiences with others). The thesis argues that a phenomenologically based theory of primary intersubjectivity—the early, bodily and pre-verbal reciprocity between infant and caregiver—can help resolve some challenges in understanding implicit mentalization and intersubjectivity. As a case, the emotion of shame is used to explore what integrating primary intersubjectivity into mentalization theory implies for the general role of affects in mentalization. It is argued that such an integration calls for a rethinking of the concept of the mentalized affect.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord