Adoption uden samtykke med fokus på barnets ret til at blive inddraget
Oversat titel
Adoption without consent focusing on the child's right to participation
Forfatter
Yalda, Elena Bassam Barkho
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2021
Resumé
Afhandlingen analyserer reglerne om adoption uden samtykke med særligt fokus på barnets ret til at blive inddraget. Baggrunden er et politisk ønske om at øge antallet af adoptioner uden samtykke som led i initiativet “Børnene først” for at sikre barnets bedste, samtidig med at adoption uden samtykke er den mest indgribende foranstaltning, der afskærer de biologiske bånd. Afhandlingen gennemgår den retlige udvikling fra 2009 til 2019, hvor reglerne blev lempet for at gøre adoption til et alternativ til langvarige anbringelser, og redegør for, at barnets bedste kræver vurdering af forældrenes omsorgsevne og inddragelse af barnets synspunkter. Den retlige ramme omfatter Adoptionsloven (herunder først at afklare adoption med samtykke efter § 7 og derefter § 9, stk. 2–4), Serviceloven § 58, samt internationale standarder fra EMK art. 8 og FN’s Børnekonvention, især art. 3, 12 og 21. Metoden er en juridisk analyse af national og international lovgivning og praksis, herunder danske Højesteretsdomme og EMD-sager som Strand Lobben, Pedersen og Abdi Ibrahim. Analysen viser, at retten til familieliv og pligten til at arbejde for kontakt og mulig familiegendannelse er grundlæggende, at barnets bedste skal være styrende, og at inddragelsen af barnet er afgørende. Samtidig fremhæver praksis, at adoption uden samtykke i højere grad kan komme på tale, når forældrenes omsorgsevne er utilstrækkelig, mens norske sager illustrerer en mere indgribende praksis, der ikke altid tilgodeser forældrenes rettigheder tilstrækkeligt.
This thesis analyzes the legal framework for adoption without consent with a specific focus on the child’s right to participation. The context is a political aim to increase such adoptions under the “Children First” initiative to safeguard the child’s best interests, while recognizing that adoption without consent is the most intrusive measure, severing biological ties. The thesis outlines legal reforms from 2009 to 2019 that relaxed the rules to make adoption an alternative to long-term placements and emphasizes that determining the child’s best interests requires assessing parental caregiving capacity and including the child’s views. The legal framework covers the Adoption Act (first examining adoption with consent under section 7, then section 9(2–4)), the Social Services Act section 58, and international standards from the ECHR article 8 and the UN Convention on the Rights of the Child, notably articles 3, 12, and 21. The method is a doctrinal legal analysis of national and international legislation and case law, including Danish Supreme Court decisions and ECtHR cases such as Strand Lobben, Pedersen, and Abdi Ibrahim. The analysis finds that the right to family life and the duty to maintain contact and work toward possible reunification are fundamental, that the child’s best interests must be paramount, and that meaningful participation of the child is essential. Case law further indicates that adoption without consent is more likely when parental caregiving capacity is inadequate, while Norwegian practice demonstrates more intrusive measures that may not always sufficiently respect parents’ rights.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]