Abnormal and normal Q waves in inferior ECG leads

Abstract

Resume Introduktion Den inferiore ventrikelvæg er et hyppig sted for myokardieinfarkt (MI), og udgør ca. 40-50% af alle MI. Tidligere studier viser at inferior MI er associeret med bedre prognose i forhold til patienter med anterior MI, dog får ca. halvdelen af de med inferior MI, komplikationer som forværrer deres prognose. Forekomst af patologiske Q-takker anses være et tegn på et gammel MI, og der har blevet igennem tiden forskellige udviklet nye klassifikationssystemer til identificering af patologiske Q-takker. Disse klassifikationssystemer er opbygget gennem måling af længden og bredden af en Q-tak, og for at være patologiske skal disse målinger overstige en vis størrelse. De gamle klassifikationssystemer er kendte for at være avancerede og komplekse og for at skabe et fælles kriterium for diagnosering af akutte og gamle MI, Third Universal Definition of Myocardial Infarction kriterier blevet udviklet i 2012. Kriterium for gamle inferior MI tage udgangspunkt i patologiske Q-takker i de inferiore afledninger (II, III og aVF). Patologiske Q-takker ifølge det kriterium skal være tilsted i to afledninger samtidig, længden skal være ≥100 millivolt (mV) og bredden ≥30 millisekund (ms). Det er stadig ikke velundersøgt hvad bredden alene og længden alene i en Q-tak har for en betydning i at forudsige prognosen. Undersøgelse af Third Universal Definition of Myocardial Infarction for de inferior afledninger og betydning af Q-takker længde og bredde vil bidrage til mere akkurat tolkning af EKG og efterfølgende bedre diagnosering af MI. Formålet med dette studie er at undersøge relationen mellem Q-takkers længde og bredde i de inferiore afledninger og prognosen ved tilstedeværelse af Q-takker med unormal morfologi i en afledning samtidig som tilstedeværelse af Q-takker i en anden inferior afledning ifølge Third Universal Definition of Myocardial infarction. Metode Gennem at bruge mere end 500,000 digitaliserede EKG registrerede i Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium mellem 2001 og 2011, vi kunne identificere tre eksklusive studiepopulationer til at undersøge forskellig morfologi af Q-takker i de inferiore afledninger (II, III og aVF) og deres prognostisk værdi efter en opfølgningsperiode på 5 år. Administrative danske registre blevet brugt til at samle data vedrørende diagnoser og mortalitet. Multivariat-justeret Cox proportionel hazards model var anvendt til at estimere risikoen for mortalitet når Q-takker er tilstede med kun patologisk længde, kun patologisk bredde og når begge er patologiske samtidig. Reference gruppen bestod af individer som har normale Q-takker i den undersøgte afledning. Resultater Vi identificerede 36,645 individer for at undersøge Q-takker i afledning II, 8,129 individer i afledning III og 42,892 individer i afledning aVF. Efter 5års opfølgningsperiode mortalitet i studiepopulation for Q-takker i afledning III var 15.7%, 9.1% i studiepopulation for afledning II og 10.2% i studiepopulationen for afledning aVF. Gennem den multivariat-justerede model fandt vi at risikoen for mortalitet var statistik signifikant for individer med Q-takker med kun patologisk bredde i afledning II [hazard ratio (HR): 1,48, konfidensinterval (95% CI): 1.08-2.02], og i afledning aVF (HR: 1.17, CI: 1,05-1,29), og kun patologisk længde (HR: 1,36, CI: 1,20-1,55 og HR: 1,52, CI: 1,35-1,71) når disse er tilstede i afledning II og aVF hhv. Q-tak med kun patologisk bredde i afledning III var også associeret med øget mortalitet (HR: 2,52, CI: 1,44-4,42). Konklusion Denne undersøgelse viste, at tilstedeværelse af Q-takker med kun patologisk bredde (≥ 30 ms), eller kun patologisk længde (≥100 mV) i en inferior afledning (II eller aVF) ledsaget med tilstedeværelse af Q-takker med patologisk længde og bredde samtidig i en anden inferior afledning var associeret med øget mortalitet.

Abstract Background Identifying pathologic Q wave is made by measurement of amplitude and duration and to be pathological both should exceed a determined extent. However, it has not been investigated how the amplitude and/or duration contribute in the prediction of prognosis when present in the inferior leads. Objectives We sought the association between Q wave´s duration and amplitude in inferior leads and prognosis. Methods By taking advantage of digitalized ECGs; we could identify three exclusive populations to investigate different Q wave morphology in the inferior leads (II, III and aVF) and their prognostic value after a follow-up period of 5 years. Danish registries were used to obtain data on diagnosis and outcomes. We used multivariate-adjusted Cox proportional hazards model to estimate the risk of mortality of Q waves when present with only pathologic duration, only pathologic amplitude and both in inferior leads. Individuals with normal Q waves in the investigated lead were used as a reference. Results We identified 36,645 individuals for lead II, 8,129 for lead III and 42, 892 for lead aVF. The mortality rates in the study population for lead III, II and aVF were 15.7%, 9.1% and 10.2%, respectively. Multivariate-adjusted risk for mortality was statically significant for individuals with Q waves with only pathologic duration in lead II [hazard ratio (HR): 1.48, confidence interval (95% CI): 1.08-2.02], and for lead aVF (HR: 1.17, CI: 1.05-1.29) and only pathologic amplitude (HR: 1.36, CI: 1.20-1.55 and HR: 1.52, CI: 1.35-1.71) when present in lead II and aVF respectively. Q waves with only pathologic duration in lead III were also associated with increased mortality (HR: 2.52, CI: 1.44-4.42). Conclusions This study showed that presence of Q wave with only pathologic duration (≥ 30 msec) or only pathologic amplitude (≥ 100 mV) in one inferior lead (II or aVF) accompanied with presence of Q wave with amplitude ≥ 100 mV and duration ≥ 30 msec in another inferior lead were associated with increased mortality.

A master thesis from Aalborg University

Abnormal and normal Q waves in inferior ECG leads