A study of mobilities 'in situ': Understanding cycling as an embodied practice
Translated title
En undersøgelse af mobile situationer: At forstå cyklingens fysiske udtryk
Authors
Olsen, Andreas Hansborg ; Bækgaard, Mikkel de Vries
Term
4. term
Education
Publication year
2015
Submitted on
2015-06-03
Pages
82
Abstract
Mange byer arbejder på at designe infrastruktur til et stigende antal cyklister. Nogle reagerer på en allerede mærkbar vækst, andre ønsker aktivt at øge cyklingen. Alligevel findes der overraskende lidt systematisk viden om, hvordan cyklister faktisk opfører sig, hvilket gør det svært at skabe løsninger, der passer til deres behov. Med afsæt i den kritik af traditionel transportforskning, der er blevet rejst i mobilitetsvendingen, argumenterer vi for, at forståelse af cyklisters motivationer, behov og hverdagspraksis er nødvendig for at fremme cykling. Studiet undersøger, hvorfor cyklister interagerer med de fysiske omgivelser, hinanden og andre trafikanter, som de gør. Vi anvender rammeværket Staging Mobilities (Jensen, 2013), som ser mobilitet som iscenesat gennem tre dimensioner: 1) de fysiske rammer og det konkrete design, 2) sociale interaktioner mellem trafikanter og 3) den kropslige praksis ved at cykle (fx tempo, balance, vaner og komfort). Undersøgelsen er opbygget som casestudier af Amsterdam og København, to førende cykelbyer. Vi tager udgangspunkt i eksisterende 'desire lines'-studier af cyklisters foretrukne ruter i udvalgte kryds og supplerer med observationer samt elleve ride-along-interviews, hvor vi cykler med og interviewer deltagere undervejs. Deltagerne kender ruten i varierende grad, så vi kan afdække, hvordan forskellige brugere opfatter den. Analysen peger på tre centrale faktorer, der former cyklisters adfærd: den bilcentriske udformning af de fysiske omgivelser, cyklisters fleksibilitet (evnen til at tilpasse rute og manøvrer) og den individuelle tryghedsfølelse. På den baggrund foreslår vi et diagram, der forklarer, hvordan disse faktorer påvirker samspillet med designet, med andre cyklister og med øvrige trafikanter. Samtidig viser casene, at cykelkulturen i Amsterdam og København er grundlæggende forskellig, hvilket understreger cyklingens kropslige og kulturelle dimension. Vi konkluderer, at fremtidige studier og initiativer bør indtænke cyklingens kropslige erfaringer, hvis man vil fremme cykling effektivt.
Many cities are redesigning streets for growing numbers of cyclists. Some respond to existing growth, while others aim to encourage more cycling. Yet there is surprisingly little systematic evidence about how cyclists actually behave, which makes it hard to create solutions that meet their needs. Building on critiques from the mobilities turn, we argue that understanding cyclists’ motivations, needs, and everyday experiences is essential to promote cycling. This study asks why cyclists interact with the material environment, with each other, and with other road users in the ways they do. We use the Staging Mobilities framework (Jensen, 2013), which sees mobility as shaped by three dimensions: 1) physical settings and design, 2) social interactions between travelers, and 3) the embodied practice of cycling—that is, how riding is done with the body (speed, balance, habits, comfort). Our research uses case studies of Amsterdam and Copenhagen, two leading cycling cities. We start from existing studies of cyclists’ desire lines (the routes people naturally prefer) at selected intersections, and we add field observations and eleven ride-along interviews conducted while cycling with participants. Interviewees had varying familiarity with the route, allowing us to compare different user perspectives. We identify three key factors influencing behavior: car-centric street design, cyclists’ flexibility (adapting routes and maneuvers), and individual perceptions of safety. Based on these, we propose a diagram that explains how cyclists interact with infrastructure, with other cyclists, and with other road users. Despite both cities being highly bike-friendly, their cycling cultures differ in important ways, highlighting the embodied nature of cycling. We argue that future studies and initiatives should account for the embodied experience of riding if the goal is to support and expand cycling.
[This abstract was generated with the help of AI]
Keywords
Documents