Forfatter(e)
Semester
4. semester
Udgivelsesår
2012
Afleveret
2012-05-21
Antal sider
64 pages
Abstract
I dette afsluttende speciale beskæftiger jeg mig med på hvilket grundlag indsatslederen i redningsberedskabet træffer den bedst mulige beslutning på en udrykning. Indsatslederen skal i alle tænkelige situationer kunne træffe en hurtig beslutning, uanset kompleksitet og tidspres. Forkerte vurderinger og beslutninger kan i værste fald resultere i tab af menneskeliv eller værdier. Baggrunden og interessen for dette område skal ses i relation til mit arbejdsvirke og med udgangspunkt i, at området er mere eller mindre ukendt i redningsberedskabet, og at fokus på uddannelser og øvelser er på det faglige aspekt, og dermed ikke på indsatslederens beslutningsegenskaber. Formålet med specialet har derfor været at undersøge hvad der påvirker beslutningstagning, og hvilke mere personlige parametre som medvirker og har indflydelse på selve beslutningen og dermed opgaveløsningen, for at skabe en organisatorisk læreproces der kan medvirke til korrekte opgaveløsninger og som samtidig tilgodeser indsatslederens beslutningstagning under en udrykning. I undersøgelsen inddrages beslutningsteorier og beslutningsmodeller som har forskellig forståelse af hvordan beslutninger træffes for at opnå en bred forståelse for emnet og som samtidig kan forklare indsatslederens beslutningstagning i rette kontekst. Til dette bliver situationsbedømmelsen som beslutningsmodel i redningsberedskabet inddraget, og beslutningsmodellen ”the Economic Man” inden for det rationelle område, samt ”den administrative model”, da den ses som opstarten til de mere anerkendende beslutningsmodeller. Inden for de anerkendende beslutningsmodeller inddrager jeg beslutningsmodellen, ”Recognation-Primid Decision”. Denne mere normative anerkendende metode er samtidig kontekstpræget til indsatslederens praksis. Omkring beslutningstagning anvendes blandt andet Ola Mårtensson 2009, Donald Schön 1983, Gary Klein 1998 og Christopher Nemeth & Gary Klein 2010 samt S. Cohen m.fl. Teorikapitlet sammenfattes ved at fremhæve mulige ydre faktorer som kan påvirke beslutningen samt mulige indre kognitive processer som ses i spil ved beslutningstageren og beslutningstagning generelt set. På baggrund af ovenstående teoretiske fremstilling, er der gennemført et empirisk studie, dvs. en kvalitativ undersøgelse af grundlaget for den bedst mulige beslutning. Her anvendte jeg fokusgruppeinterview, hvor jeg inddragede indsatsledernes historier og oplevelser omkring beslutningstagning. Undersøgelsen viste at indsatslederne kunne relatere sig til faktorerne og de kognitive processer. På baggrund af disse fremkom der mange og forskellige fortællinger fra virkelige situationer og hændelser. Ud fra de empiriske data viser undersøgelsen en tendens til at indsatslederens beslutning påvirkes væsentligt af tidspres som den primære, men faretruende risici og kompleksitet ses også som en væsentlig faktor. Socialt pres ses som en styrke, dvs. en form for samspil, dialog og sparring omkring beslutningen. Derudover er der kognitive processer i spil ved beslutningstageren. Her ses erfaringen som primær, og erfaringen har derfor betydning for de andre processer. Dvs. at erfaringen har indflydelse på hvad og hvordan den enkelte indsatsleder f.eks. anvender refleksion og mental simulation. Selve intuitionen ses mest i spil når der er behov for en improviseret løsning og refleksion ses i spil både under og efter indsats. Endvidere viser undersøgelsen at evnen til improvisation indgår som en kognitiv proces, og den emotionelle tænkning har betydning for beslutningsprocessen, samt at metakognition er en del af en fremtidig beslutningstagning. Derudover ses at faktorerne medvirker og modvirker de kognitive processer og omvendt.
A qualitative study of the incident commander’s basis for decision-making. In this master’s thesis I am focusing on what basis the incident commander of the fire and rescue service makes the best decision possible during turn-outs. The incident commander must in all situations be capable of making a quick decision - regardless of the complexity and time pressure surrounding the situation. Wrong assessments and decisions, can, in the worse-case, lead to human or material losses. My interest for this area and reason for writing about it is to be seen in relation to my work, as the incident commander’s basis for decision-making is more or less unknown within the fire and rescue service. In education and training exercises focus is on the professional aspect and therefore not much time is devoted to developing the incident commander’s decision-making skills. The aim of this thesis has been to study what affects decision-making, including which personal parameters will affect the actual decision and thereby the solving of the assignment. This is to hopefully create an organized learning process which can help with achieving the correct solution to assigned tasks and which can also accommodate the incident commander’s decision-making during a turn-out. Different theories and models of decision-making with different assessments of how decisions are made will be included in this study to achieve the broadest understanding of the subject, while also explaining the on-site commander’s decision-making in the right context. Within the decision making models, I am including decision models that are rational and limited rational, including the”Recognation-Primid Decision” model. This normatively acknowledging model is context influenced to the praxis of the incident commander. Regarding decision-making, Ola Mårtensson 2009, Donald Schön 1983, Gary Klein 1998, Christopher Nemeth & Gery Klein 2010 and S. Cohen, among others, will be taken into consideration. The theory chapter is concluded by emphasizing possible external factors which may affect the decision making along with possible inner cognitive processes at play within the decision maker and decision making in general. Based on the above theoretical product, an empirical study has been made. This means a qualitative study of the foundation for making the best decision possible. Focus group interviews, in which the incident commander’s stories and experiences regarding decision making are included, are also used The study showed that the incident commander could relate to the factors and the cognitive processes. Based on these many differing stories from actual events and happenings came into the open. Based on the empirical data, the study shows a tendency for the incident commander to be very affected by time pressure as the primary factor – however, dangerous risks and complexity are also seen as critical factors. Social pressure is seen as a strength, meaning a form of team work, dialogue and sparring regarding the decision making process. Furthermore, cognitive processes within the decision maker play an important role. Experience is seen as a primary factor and therefore very influential on other processes. This means that experience influences how the incident commander uses reflection and mental stimulation. Intuition itself is mostly active when there is a need for improvised solutions. Reflection is seen both during and after dealing with an incident. The study also shows that the ability to improvise is part of a cognitive process, while emotional thinking is also relevant to decision making. Metacognition, however is part of future decision-making. In addition it shows that the factors work both with and against the cognitive processes.
Kolofon: Denne side er en del af AAU Studenterprojekter — Aalborg Universitets studenterprojektportal. Her kan du finde og downloade offentligt tilgængelige kandidatspecialer og masterprojekter fra hele universitetet fra 2008 og frem. Studenterprojekter fra før 2008 kan findes i trykt form på Aalborg Universitetsbibliotek.
Har du spørgsmål til AAU Studenterprojekter eller Aalborg Universitets forskningsregistrering, formidling og analyse, er du altid velkommen til at kontakte VBN-teamet. Du kan også læse mere i AAU Studenterprojekter FAQ.