: A Literary Analysis of Alice in Wonderland and Through the Looking-Glass

Uncanny Effects in the Alice Tales

Nielsen, Kia Thrysøe

4. term

English, Master

2015

2015-05-28

60

Lewis Carrolls Alice i Eventyrland (1865) og Gennem spejlet (1872) er fulde af mærkelighed og omvendte regler. Når Alice træder ind i disse verdener, kan alt ske, og det skaber en uhyggelig fornemmelse – noget både velkendt og forstyrrende. Denne afhandling undersøger den uhyggelige effekt i romanerne med afsæt i Sigmund Freuds essay Det uhyggelige fra 1919 samt litteraturforskeren David Rudds begreber. Afhandlingen forstår den uhyggelige effekt som udløst af en 'uhyggelig udløser'. Hos Freud beskrives dette ofte som det fortrængtes tilbagekomst: noget undertrykt vender tilbage og skaber uro. Det kan også opstå, når det velkendte kommer igen som fremmed, eller når en tidligere overvunden, primitiv tro pludselig bekræftes (fx et spøgelse). Sådanne udløsere kan være kastrationsangst, livmoder-fantasier, en dobbeltgænger, gentagelse, spøgelser, de døde der vender tilbage, antropomorfisme (dyr eller ting med menneskelige træk) og døde ting der bliver levende. Et centralt eksempel er den Hvide Kanin, som optræder i Alices almindelige verden. For den implicitte læser – den læser teksten forudsætter – virker denne antropomorfisme uhyggelig, fordi fortælleren fremhæver dens menneskelige træk; men Alice selv finder den ikke mærkelig, før hun ser, at den bærer et ur. Afhandlingen argumenterer for, at forskellen skyldes perspektivet: Alice befinder sig inde i fortællingens verden, mens den implicitte læser – forstået som en voksen – står udenfor. Derfor oplever de de uhyggelige udløsere forskelligt. Gennem nær­læsninger diskuteres, hvordan det uhyggelige påvirker både Alice og den implicitte læser, med hovedvægt på Alice. Afhandlingen undersøger også, hvordan uhyggelige øjeblikke former Alices identitetsfølelse og hendes vedvarende vanskeligheder med at begribe de skiftende logikker og orden i Eventyrland og Spejlverdenen.

Lewis Carroll’s Alice’s Adventures in Wonderland (1865) and Through the Looking-Glass (1872) are defined by strangeness and reversals of order. When Alice enters these worlds, anything seems possible, creating an uncanny feeling—something at once familiar and unsettling. This thesis examines the uncanny effect in the novels, drawing on Sigmund Freud’s 1919 essay The Uncanny and on literary scholar David Rudd’s ideas. Here, the uncanny effect is understood as produced by an 'uncanny trigger'. In Freud’s account, this often involves the return of the repressed: something previously pushed away comes back and disturbs us. It can also occur when the familiar reappears as unfamiliar, or when an old, supposedly outgrown belief is suddenly confirmed (for example, a ghost). Triggers include castration anxiety, womb fantasies, the double, repetition, ghosts, the dead returning, anthropomorphism (giving animals or objects human traits), and the inanimate coming to life. A key example is the White Rabbit appearing in Alice’s ordinary world. For the implied reader—the reader the text presupposes—this anthropomorphism feels uncanny because the narrator highlights its human-like qualities; Alice herself does not find it strange until she notices the watch. The thesis argues that this difference stems from perspective: Alice is inside the story world, while the implied reader—treated here as an adult—stands outside it. As a result, they encounter and assess uncanny triggers differently. Through close readings, the study analyzes how uncanny moments affect both Alice and the implied reader, with primary attention to Alice. It also considers how the uncanny shapes Alice’s sense of identity and her repeated difficulty grasping the shifting logic and order of Wonderland and the Looking-Glass world.

[This abstract was generated with the help of AI]

Download
View record in AAU Student Projects