A Case Study of Second-Generation Female Immigrants and their integration into the Danish Education System
Author
Arce, Monnina Bouhania
Term
4. term
Publication year
2021
Submitted on
2021-05-28
Pages
49
Abstract
This thesis asks why non‑Western second‑generation women have become increasingly integrated into the Danish education system. Using a deductive case‑study design, it draws on semi‑structured interviews with four Danish‑born women of immigrant descent who are pursuing or have completed long‑cycle higher education. A theoretical framework combining Pierre Bourdieu’s concept of cultural capital, Sandra Bem’s gender schema theory, and Eccles and Wigfield’s expectancy‑value model is used to examine drivers and barriers. Across the material, parental educational aspirations emerge as a key motivator; the thesis reports a strong correlation between parents’ expectations and participants’ educational engagement and achievements and points to quantitative trends that support this main hypothesis. In contrast, it cannot be concluded that gender itself played a positive role in the women’s educational trajectories. The study also indicates that participants’ cultural capital sometimes clashes with the dominant culture in educational settings, potentially creating adverse conditions. The analysis develops themes including parental aspirations, the pursuit of freedom through education, navigating gender norms across cultures, and experiences of stigmatization and minority status in the classroom.
Denne specialeundersøgelse spørger, hvorfor ikke‑vestlige efterkommerkvinder i stigende grad bliver integreret i det danske uddannelsessystem. Med en deduktiv case study‑tilgang bygger analysen på semistrukturerede interviews med fire danskfødte kvinder med immigrantbaggrund, der enten er i gang med eller har gennemført en lang videregående uddannelse. Et teoretisk rammeværk bestående af Pierre Bourdieus begreb om kulturel kapital, Sandra Bems kønsskema‑teori samt Eccles og Wigfields expectancy‑value‑model anvendes til at belyse drivkræfter og barrierer. På tværs af materialet fremhæves især forældres uddannelsesaspirationer som en central motivationsfaktor; specialet rapporterer en stærk sammenhæng mellem forældres forventninger og deltagernes uddannelsesmæssige engagement og resultater, og henviser til kvantitative tendenser, der understøtter denne hovedhypotese. Til gengæld kan det ikke konkluderes, at køn i sig selv har haft en positiv effekt på kvindernes uddannelsesforløb. Undersøgelsen peger også på, at deltagernes kulturelle kapital til tider kolliderer med den dominerende kultur i uddannelsesfeltet, hvilket kan skabe negative betingelser. Analysen tematiserer blandt andet forældres aspirationer, forestillingen om frihed gennem uddannelse, kønsnormer på tværs af kulturer samt erfaringer med stigmatisering og minoritetsposition i undervisningsmiljøer.
[This apstract has been generated with the help of AI directly from the project full text]