Unges mentale sundhed - en diskursiv forandring

Abstract

Problemfelt: Andelen af danskere der oplever nedsat mentalt sundhed er markant stigende. Med udgangspunkt i deltagernes selvvurderede sundhedstilstand, er forekomsten af nedsat mental sundhed særligt højt repræsenteret blandt unge i alderen 16-24 år. På trods af, at mental sundhed i højere grad italesættes politisk, har det øgede fokus og arbejde hermed ikke formået, at ændrer den uhensigtsmæssige udvikling i forekomsten af nedsat mental sundhed blandt unge. Formål: Formålet med dette speciale er, at fremanalysere et vidensgrundlag for en forandring indenfor det sundhedsfremmende- og forebyggende område. Dette med henblik på, at fremme unges mentale sundhed og ændre den uhensigtsmæssige stigning, der ses i antallet af unge med nedsat mental sundhed. Metode: I besvarelsen af problemformuleringen er en kritisk diskursanalytisk metode anvendt, med inspiration fra Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse og begreberne modalitet, intertekstualitet, hegemoni og ideologi. Dette metodevalg tager afsæt i den poststrukturalistiske tilgang, der i specialet anlægges til viden. Ydermere er der anvendt en systematisk litteratursøgning, der har til formål at identificere strategier og interventioner rettet mod at fremme unges mentale sundhed i en international kontekst. I besvarelsen af problemformuleringen er ligeledes inddraget relevant teori, herunder Geoffrey Rose samt Bruce G. Link & Jo C. Phelan. Resultat: Gennem specialet findes det som et resultat, at den dominerende diskurs i de nationale og kommunale dokumenter ses at være præget af en forebyggende strategi med en liberalistisk tilgang. Dette kritiseres gennem nyhedsmedierne, hvor den dominerende diskurs har en sundhedsfremmende strategi, med en mere socialistisk tilgang. Yderligere findes det gennem den anvendte teori, at et sundhedsfremmende sigte i højere grad skaber vedvarende forandring og gavner hele befolkningen. Konklusion: Med udgangspunkt i den fremanalyseret viden argumenteres der for, at der på nationalt og kommunalt plan skal anlægges et større fokus på sundhedsfremme gennem befolkningsorienterede strategier, da der herigennem ses potentiale for en mere vedvarende forandring, der kan bidrage til at skabe en positiv indvirkning på unges mentale sundhed. Måden hvorpå denne forandring kan ses udøvet i praksis, er ved at fremsætte en sundhedsfremmende moddiskurs rettet mod politiske beslutningstagere. Studiet begrænser sig til, at fremføre forslag til en moddiskurs, men mangler viden om implementeringsstrategier, hvilket med fordel kunne undersøges i fremtidige studier.

Abstract Problem: Danes experiencing mental health issues has increased significantly in the past few years despite increased political awareness on mental health. Based on the participants' self-reported health condition, the incidence of mental health issues is particularly highest among young people aged 16-24 years. Objective: The aim of this master thesis is to contribute with knowledge in order to make a change in the health promotion and prevention field. This in order to promote young people’s mental health and change the increasing number of young people with mental health issues. Method: In order to answer the thesis, a discourse analysis approach is used. The approach is inspired by Norman Fairclough's critical discourse analysis and concepts of modality, intertextuality, hegemony and ideology. The thesis takes the starting point in poststructuralist scientific theory. Furthermore, a systematic literature research has been conducted to identify strategies and interventions focusing on promoting young people's mental health in an international context. Additionally, the theoretical perspective of this thesis is based on key concepts from Geoffrey Rose and Bruce G. Link and Jo C. Phelan. Results: The main result of this master thesis shows that the dominant discourse in national and municipal documents appears to be characterized by a preventive approach with a liberalistic approach. This point of view is criticized throughout the news media, where the dominant discourse appears to be a health promotion strategy with a more socialistic approach. Furthermore, the results shows that a health-promoting approach is more likely to cause long lasting change and benefit the entire population. Conclusion: Based on the results, this thesis concludes that increased focus both national and municipal on health promotion through population-oriented strategies should occur, as there is a potential for a sustained change that can contribute to a positive impact on young people’s mental health. A way of changing this in practice is to propose a health promotion discursive change addressed to policy decision makers. The thesis is limited to submitting proposals for a discursive change and lacks knowledge when it comes to implementation strategies. Advantageously, this could be investigated in future studies.

A master thesis from Aalborg University

Unges mentale sundhed - en diskursiv forandring

[Youth mental health, a discursive change]