Wilhelm Peterson-Berger: og hans betydning for og placering i den svenske nationalromantik som anmelder og komponist
Forfatter
Behr, Bjørn
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2015
Afleveret
2015-06-01
Antal sider
70
Resumé
Specialet undersøger den svenske komponist og musikkritiker Wilhelm Peterson-Berger (1867–1942) og hans betydning for samt placering i svensk nationalromantik. Med udgangspunkt i hans virke som skribent ved Dagens Nyheter (1889–1938) og som komponist – især klaversamlingen Frösöblomster (1896–1914) – belyses spændingsfeltet mellem hans rolle som kritiker på den professionelle musikscene og som komponist for et bredt amatørpublikum. Afhandlingen indkredser nationalromantikken som begreb på tværs af kunstarter og placerer den skandinaviske udvikling i en europæisk kontekst, før fokus rettes mod det stockholmske musikliv omkring år 1900. Metodisk kombineres en analyse af P.-B.s anmeldelser (med særlig vægt på hans syn på samtidige nationalromantiske komponister som Wilhelm Stenhammar og Edvard Grieg) med musikalske analyser af udvalgte klaverstykker fra Frösöblomster (fx Sommarsång, Gratulation, Jämtland og Folkhumor) for at afdække overordnede temaer i titler, harmonik, melodik og rytmik. En afsluttende komparativ syntese skal danne grundlag for en karakteristik af P.-B. som nationalromantiker og af hans særlige offentlighedsrolle; konkrete resultater fremgår ikke af de foreliggende indledende kapitler.
This thesis examines Swedish composer and music critic Wilhelm Peterson-Berger (1867–1942) and his significance and position within Swedish national romanticism. Focusing on his work for Dagens Nyheter (1889–1938) and his compositions—especially the piano collection Frösöblomster (1896–1914)—the study explores the interplay between his role as a critic on the professional music scene and as a composer writing for a broad amateur audience. It first outlines national romanticism across the arts and situates the Scandinavian developments within a European context, before turning to Stockholm’s musical life around 1900. Methodologically, it combines close readings of Peterson-Berger’s reviews (with particular attention to his views on contemporaries such as Wilhelm Stenhammar and Edvard Grieg) with analyses of selected piano pieces from Frösöblomster (e.g., Sommarsång, Gratulation, Jämtland, and Folkhumor) to identify overarching themes in titles, harmony, melody, and rhythm. A concluding comparative synthesis is intended to characterize Peterson-Berger as a national romanticist and public cultural figure; specific findings are not presented in these initial chapters.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]
Emneord