Vurderingen af skyld ved forsikringsaftalens indgåelse
Oversat titel
Degrees of culpability in connection with the formation of the insurance contract
Forfatter
Wenneke, Ida Madsbøll
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2026
Afleveret
2026-05-12
Antal sider
77
Resumé
Denne afhandling undersøger, hvordan dansk ret vurderer situationer, hvor forsikringstagere giver forkerte eller ufuldstændige oplysninger, når de indgår en forsikringsaftale. Den spørger, om man kan trække klare, generelle grænser mellem svig (bevidst vildledning), uagtsomhed (uforsigtighed) og god tro (ærlige fejl), når man bedømmer besvarelser af spørgsmål om risikoforhold. Undersøgelsen fokuserer på Forsikringsaftaleloven, især §§ 4–7, som fastlægger forsikringstagerens oplysningspligt og følgerne af at bryde den. Den suppleres af en gennemgang af forsikringsrettens grundprincipper, lovens anvendelsesområde og forsikringsaftalens kontraktuelle karakter. Afhandlingen viser, at sondringen mellem svig, uagtsomhed og god tro ikke kan afgøres alene ud fra lovteksten. Vurderingen beror på sagens konkrete omstændigheder. Domstolene og Ankenævnet for Forsikring lægger vægt på blandt andet spørgsmålenes formulering, forsikringstagerens viden, oplysningerne betydning for selskabets risikovurdering og forsikringstypen. Selvom visse kriterier kan udpeges, er det vanskeligt at opstille klare, generelle grænser mellem skyldgrader, og den juridiske vurdering rummer betydeligt skøn. Det kan skabe usikkerhed om forsikringstagerens retsstilling. Afslutningsvis diskuteres, om de gældende danske regler er tilstrækkelige i en mere digitaliseret forsikringsbranche, hvor aftaler ofte indgås via automatiserede procedurer og standardiserede spørgsmål.
This thesis examines how Danish law evaluates situations where policyholders give wrong or incomplete information when entering into an insurance contract. It asks whether clear, general boundaries can be drawn between fraud (intentional deception), negligence (carelessness), and good faith (honest mistakes) when assessing answers to risk-related questions. The study focuses on the Danish Insurance Contracts Act, especially sections 4–7, which set out the policyholder’s duty to disclose and the consequences of breaching that duty. It also reviews broader insurance law principles, the scope of the Act, and the contractual nature of insurance agreements. The thesis shows that the distinction between fraud, negligence, and good faith cannot be decided by statutory interpretation alone. Each case turns on its specific facts. Courts and the Danish Insurance Complaints Board consider factors such as how the questions were worded, what the policyholder knew, how important the information was for the insurer’s risk assessment, and the type of insurance. While some criteria can be identified, it remains difficult to set clear, general lines between degrees of fault, so the legal assessment involves considerable discretion. This creates uncertainty for policyholders. Finally, the thesis discusses whether the current Danish rules are still adequate in a more digital insurance market, where contracts are often concluded through automated systems and standardized questions.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]