Vurderingen af skyld ved forsikringsaftalens indgåelse
Oversat titel
Degrees of culpability in connection with the formation of the insurance contract
Forfatter
Wenneke, Ida Madsbøll
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2026
Afleveret
2026-05-12
Resumé
Når man tegner forsikring, skal man oplyse forhold, der er relevante for selskabets risikovurdering. Denne afhandling undersøger, hvordan dansk forsikringsret vurderer forkerte eller ufuldstændige oplysninger ved aftaleindgåelsen, og om man kan opstille generelle grænser mellem svig (bevidst vildledning), uagtsomhed (sjusket undladelse) og god tro (ærlig fejl). Hovedvægten ligger på §§ 4–7 i Forsikringsaftaleloven (Danish Insurance Contracts Act), som regulerer forsikringstagerens oplysningspligt og de retlige konsekvenser ved brud herpå. Afhandlingen gennemgår også lovens anvendelsesområde, forsikringsrettens grundprincipper og forsikringers aftaleretlige karakter. Med udgangspunkt i praksis fra domstolene og Ankenævnet for Forsikring viser afhandlingen, at sondringen mellem svig, uagtsomhed og god tro ikke kan fastlægges ud fra lovfortolkning alene; resultatet afhænger af sagens konkrete omstændigheder, herunder hvordan spørgsmålene var formuleret, hvilken viden forsikringstageren havde, oplysningens betydning for selskabets risikovurdering, og hvilken type forsikring der er tale om. Den skønsmæssige vurdering kan skabe usikkerhed for forsikringstagerens retsstilling. Afslutningsvis drøftes, om de gældende regler er tilstrækkelige i en mere digitaliseret forsikringsbranche, hvor aftaler ofte indgås via automatiserede forløb og standardiserede spørgeskemaer.
When people take out insurance, they must disclose information relevant to the insurer’s risk. This thesis examines how Danish insurance law evaluates incorrect or incomplete disclosures at the time of contracting, and whether general boundaries can be drawn between fraud (intentional misrepresentation), negligence (careless omission), and good faith (honest mistake). The main analysis centers on sections 4–7 of the Danish Insurance Contracts Act (Forsikringsaftaleloven), which govern the policyholder’s duty to inform and the legal consequences of breaches. It also reviews the scope of the Act, general principles of insurance law, and the contractual nature of insurance agreements. Based on decisions from the courts and the Danish Insurance Complaints Board, the thesis finds that the distinction between fraud, negligence, and good faith cannot be set by statutory interpretation alone; outcomes depend on the facts of each case, including how questions were formulated, what the policyholder knew, how significant the information was to the insurer’s risk assessment, and the type of insurance. Because the assessment is discretionary, it can create uncertainty for policyholders. Finally, the thesis discusses whether the current rules are adequate in an increasingly digital insurance market, where contracts are often concluded through automated processes and standardized questionnaires.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]