Virksomhedspantets udfordringer i landbruget
Oversat titel
Challenges of the company charge in agriculture
Forfatter
Larsen, Jeff Emanuel
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2018
Afleveret
2018-05-17
Resumé
Specialet undersøger de juridiske udfordringer, som indførelsen af virksomhedspantet i 2006 har skabt for landbruget. Virksomhedspantet, der er indført gennem tinglysningslovens § 47 c for at modernisere og lette erhvervsvirksomheders finansiering, kolliderer i visse situationer med allerede bestående pantsætningsformer. Formålet er at beskrive og analysere rettighedskonflikter og at vurdere virksomhedspantets brugbarhed som sikkerhedsinstrument i et landbrugsmæssigt perspektiv. Specialet fokuserer for det første på mulighederne for at stille samlet sikkerhed i afregninger fra aftagere af animalske og vegetabilske produkter, herunder samspillet og prioritetsstillingen mellem virksomhedspant i fremtidige fordringer og pant efter gældsbrevsloven. For det andet afgrænses virksomhedspantet i forhold til tilbehørspantet ved pant i landejendomme, herunder hvad der henhører under tilbehør kontra virksomhedspant, og hvordan kriterier som indretning og driftsmæssig tilknytning anvendes i landbrugsdrift. Analysen omfatter særlige konstellationer i landbruget, fx maskiner anvendt på flere ejendomme, afgrøder på forpagtede arealer og besætning placeret på andre ejendomme i bedriften. Metodisk anvendes en retsdogmatisk tilgang de lege lata med hovedvægt på tinglysningsloven suppleres af bl.a. gældsbrevsloven, høstpantebrevsloven og landbrugslovgivning samt relevant retspraksis og litteratur. Insolvensretlige problemstillinger og komparative analyser afgrænses i vidt omfang, idet fokus er den gældende nationale retstilstand i relation til landbrugets finansiering og sikkerhedsstillelse.
This thesis examines the legal challenges that the 2006 introduction of the Danish floating charge over business assets (virksomhedspant) has created for the agricultural sector. Implemented via Section 47 c of the Land Registration Act to modernize collateralization and improve access to finance, the floating charge sometimes conflicts with pre-existing security devices. The aim is to describe and analyze rights conflicts and to assess the floating charge’s usefulness as a security instrument in an agricultural context. The analysis first addresses the possibility of taking comprehensive security in settlements from purchasers of animal and crop products, focusing on the interaction and priority between floating charges over future receivables and pledges under the Negotiable Instruments Act. Second, it delineates the scope of the floating charge vis-à-vis accessory security (tilbehørspant) on rural properties—what falls under accessory security versus the floating charge—and how criteria such as adaptation to use and operational connection apply in farm operations. Special agricultural constellations are considered, including machinery used across multiple holdings, crops grown on leased land, and livestock located on different properties within the farm. Methodologically, the thesis employs a de lege lata doctrinal approach centered on the Land Registration Act, supplemented by the Negotiable Instruments Act, the Harvest Mortgage Act, agricultural legislation, relevant case law, and scholarly literature. Insolvency issues and comparative perspectives are largely excluded, keeping the focus on the current national legal framework for agricultural financing and collateral.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]