Vidnefritagelse i dansk retspleje - en undersøgelse af begrebet "tab af velfærd."

Witness exemption in Danish administration of justice - a study of the concept "loss of welfare."

Antonsen, Caroline Lisbygd

4. semester

Jura, Kandidat

2022

2022-05-18

71

Specialet undersøger retten til at nægte at afgive forklaring efter retsplejelovens § 171 med særligt fokus på begrebet “tab af velfærd” i stk. 2, nr. 1-2. Formålet er at klarlægge, hvad “tab af velfærd” dækker over, og i hvilke situationer vidnefritagelse kan komme på tale. Undersøgelsen bygger på en retsdogmatisk analyse af bestemmelsen, dens historiske udvikling og tilhørende forarbejder samt en systematisk gennemgang og sammenligning af relevant retspraksis. Da hverken ordlyd eller forarbejder præciserer begrebets indhold, får domstolenes fortolkning en central rolle. Forarbejderne indikerer, at selv et betydeligt økonomisk tab ikke i sig selv udgør “tab af velfærd”; vurderingen må være konkret og inddrage den pågældendes økonomiske forhold. Retspraksis viser, at “tab af velfærd” i praksis ofte er knyttet til alvorlig fysisk skade og anvendes i sager med trusler mod vidnet eller nære pårørende; truslerne skal være specifikke og af en vis tyngde, og oplysninger om det kriminelle miljø kan efter omstændighederne indgå i vurderingen. Nyere praksis viser, at risiko for, at børn mister opholdsgrundlag eller adskilles fra forældre som følge af forældres udvisning, ikke anses som “tab af velfærd”, bl.a. fordi udlændingemyndighederne skal overholde Danmarks internationale forpligtelser, og fordi kontakt ikke nødvendigvis afskæres. Derimod kan erhvervs- og næringsmæssige diskvalifikationer udgøre “tab af velfærd”, mens sociale foranstaltninger som anbringelser ikke gør. Specialet konkluderer, at der ikke kan opstilles en udtømmende liste over relevante tilfælde; vurderingen beror på en konkret afvejning, som må udvikles gennem fremtidig praksis.

The thesis examines the statutory right to refuse to testify under section 171 of the Danish Administration of Justice Act, with a particular focus on the concept of “loss of welfare” in subsection 2(1–2). It aims to clarify what “loss of welfare” encompasses and which situations may justify witness exemption. The study applies a doctrinal legal analysis of the provision, its historical development and preparatory works, alongside a systematic review and comparison of relevant case law. Because neither the wording nor the preparatory works define the concept in detail, judicial interpretation becomes central. The preparatory materials indicate that even a significant financial loss is not, by itself, sufficient; the assessment must be case-specific and consider the individual’s financial circumstances. Case law shows that “loss of welfare” has often been understood as extensive physical harm and is primarily invoked in cases involving threats against the witness or close relations; such threats must be specific and sufficiently serious, and information about the criminal milieu may, depending on the circumstances, inform the assessment. More recent cases show that risks that children might lose residence or be separated from parents due to parental expulsion do not constitute “loss of welfare,” in part because immigration authorities are bound by Denmark’s international obligations and because deportation does not necessarily preclude contact. By contrast, professional and business disqualifications may amount to “loss of welfare,” whereas social assistance measures such as out-of-home placements do not. The thesis concludes that no exhaustive catalogue of qualifying situations can be provided; the concept must be applied through concrete, case-by-case balancing in future practice.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter