"Vi bliver sgu nødt til at tale om det" -Et diskursivt specialestudie af fem danske mænds oplevede sociokulturelle barrierer for at afsløre erfarede seksuelle overgreb i barndommen.
Oversat titel
"We need to talk about this!" -A discursive study of five Danish men´s perceived sociocultural barriers for disclosing experienced childhood sexual abuse
Forfattere
Andersen, Maria Møller Risgaard ; Rydborg, Ane Thuren
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2021
Afleveret
2021-05-20
Antal sider
85
Resumé
Internationale studier viser, at mænd, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, er underrepræsenteret i opgørelser over forekomst og anmeldelser. Forskning antyder desuden, at mænd i gennemsnit venter 15-20 år, før de første gang fortæller om overgrebene, hvilket synes at være et kønsspecifikt mønster. Denne kandidatafhandling undersøger, hvordan opfattede normer om køn kan påvirke, om og hvornår mænd fortæller om sådanne overgreb. Afhandlingen bygger på fem semi-strukturerede interviews med danske mænd og en Foucault-inspireret diskursanalyse, som ser på, hvordan sprog, magt og sociale normer former forståelser. Analysen fokuserede på tre områder: a) køn og samfund, b) at fortælle, og c) meningsdannelse. Resultaterne peger på, at følelser som skyld og skam er centrale barrierer for at fortælle. En oplevelse af ansvarlighed (fx at føle sig ansvarlig for det skete) hang sammen med skyld og skam og bidrog til ikke at fortælle. Ikke-fortælling fremstod også som et ønske om at passe ind i sociokulturelle strukturer præget af tabu og stigmatisering af mænd, der har været udsat for overgreb. Informanterne beskrev blandt andet ikke at blive troet, at deres erfaringer blev bagatelliseret eller normaliseret, og at de mistede venskaber efter at have fortalt. De beskrevne kønsnormer og diskursive forståelser af, hvad det vil sige at være mand, fremstod som mulige barrierer, fordi de udfordres, når man fortæller om overgreb. Set i et kulturpsykologisk perspektiv (Boesch, 2013) blev selvvurdering forstået som præget af handlemuligheder og social feedback på disse diskurser. Dette bidrog til en forklaring på, at de fem mænds komplekse forløb mod at fortælle kan påvirkes af kønsnormer og rummer et indlejret paradoks: At tale kan føre til social dom og stigma, men sociokulturel forandring og brud med tabu sker kun ved at bryde tavsheden. Afslutningsvis peger afhandlingen på, at den lange ventetid blandt mænd er et overset samfundsanliggende. Kønnede diskurser i de sociokulturelle strukturer fungerer som meningskategorier, der kan blive barrierer i mænds selvvurderingsproces, når de overvejer at fortælle. Der er behov for yderligere forskning på dette sparsomme felt.
International studies show that men who experienced child sexual abuse are underrepresented in prevalence and reporting statistics. Research also suggests that, on average, men wait 15-20 years before first disclosure, which appears to be a gender-specific pattern. This master’s thesis examines how perceived gender norms may influence whether and when men disclose such abuse. It draws on five semi-structured interviews with Danish men and a Foucauldian-informed discourse analysis, a way of exploring how language, power and social norms shape meaning. The analysis focused on three areas: a) gender and society, b) disclosure, and c) meaning making. Findings indicate that emotions such as guilt and shame are major barriers to disclosure. A sense of accountability (for example, feeling responsible for what happened) was intertwined with guilt and shame and contributed to non-disclosure. Not disclosing also appeared as a wish to conform to sociocultural structures marked by taboo and the stigmatization of male survivors. Participants described not being believed, having their experiences minimized or normalized, and losing friendships after disclosing. The normative views on gender and the discursive ideas about what it means to be a man emerged as possible barriers because they are challenged when men disclose. From a cultural-psychological perspective (Boesch, 2013), self-evaluation was discussed as shaped by perceived possibilities for action and by social feedback on these discourses. This supports the argument that the five men’s multifaceted path toward disclosure can be influenced by gender norms and involves a built-in paradox: disclosure may invite social judgment and stigma, yet sociocultural change and breaking taboo only happen by breaking the silence. The thesis concludes that the prolonged delay in disclosure among men is an overlooked societal issue. Gendered discourses embedded in sociocultural structures act as categories of meaning that can become barriers in men’s self-evaluation when considering disclosure. Further research in this understudied area is needed.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord
