Velfærdsteknologi og brugerinddragelse - En undersøgelse af hvordan borgere og medarbejdere skaber mening med velfærdsteknologi baseret på brugerinddragelse
Oversat titel
Welfare technology and user involvement - A study of how citizens and employees make sense by the usage of welfare technology based on user involvement
Forfattere
Skytt, Frida Karoline ; Lassen, Louise
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2021
Afleveret
2021-05-28
Antal sider
103
Resumé
Specialet undersøger, hvordan borgere og kommunale medarbejdere skaber mening med at bruge en medicinsk robot – en form for velfærdsteknologi – når brugerinddragelse er et centralt omdrejningspunkt. Velfærdsteknologi dækker over teknologier, der kan støtte sundheds- og omsorgsopgaver i den offentlige sektor, som står over for en aldrende befolkning og færre hænder. Sådanne teknologier kan indebære store ændringer i hverdagen for både borgere og medarbejdere, og derfor er brugerinddragelse vigtig. Den er i litteraturen ofte forbundet med større tilfredshed, bedre livskvalitet og bedre fysisk og mental funktion. Undersøgelsen er kvalitativ med en hermeneutisk (fortolkende) tilgang og er gennemført i en kommune. Datagrundlaget omfatter beskrivelser af den medicinske robot og den kommunale kontekst, kvalitative interviews med den kommunale konsulent, der har stået for evalueringen af robotten, interviews med fire borgere, der har robotten, samt to fokusgruppeinterviews med medarbejdere, som arbejder med robotten i praksis. I analysen bruges Albert Banduras teori om self-efficacy (troen på egne evner) til at belyse borgernes meningsskabelse, og Karl E. Weicks teori om meningsskabelse til at belyse medarbejdernes. Resultaterne viser, at brugerinddragelse har stor betydning for både borgeres og medarbejderes muligheder for at skabe mening med velfærdsteknologi. Brugerinddragelse gør det lettere at finde forbedringsmuligheder og kan kvalificere udviklingsprocesser omkring teknologien. For borgerne formes meningsskabelsen blandt andet af oplevelser af frihed og selvstændighed, af rollemodeller i form af medarbejdere og af opmuntring fra pårørende og medarbejdere. For medarbejderne bygger meningsskabelsen blandt andet på intern erfaringsudveksling og faglige overvejelser om, hvordan teknologien kan støtte borgernes selvstændighed og tryghed. Den styrkes også gennem faglige besøg hos borgerne med dialog samt ved brug af fokuspersoner, der videregiver viden om teknologien til borgerne. På baggrund af informanternes udsagn peger specialet på opmærksomhedspunkter for fremtiden: introduktion og oplæring, faglig identitet, inklusions- og eksklusionskriterier samt de pårørendes rolle.
This thesis examines how citizens and municipal employees make sense of using a medical robot—a form of welfare technology—when user involvement is central. Welfare technology refers to technologies that support health and care tasks in the public sector, which faces an ageing population and a shrinking workforce. Such technologies can bring major changes to daily life for both citizens and staff, making user involvement important. In the literature, user involvement is often linked to greater satisfaction, improved quality of life, and better physical and mental functioning. The study is qualitative with a hermeneutic (interpretive) approach and was carried out in one municipality. The data include descriptions of the medical robot and the municipal context, qualitative interviews with the municipal consultant responsible for evaluating the robot, interviews with four citizens who have the robot, and two focus group interviews with employees who work with the robot in practice. The analysis applies Albert Bandura’s theory of self-efficacy (belief in one’s ability to act) to understand citizens’ sensemaking and Karl E. Weick’s sensemaking theory to understand employees’ perspectives. Findings show that user involvement is crucial for both citizens and employees to make sense of welfare technology. It helps identify areas for improvement and can strengthen development processes around the technology. For citizens, sensemaking is shaped by feelings of freedom and independence, by role models among staff, and by encouragement from relatives and staff. For employees, sensemaking is informed by internal knowledge sharing and professional considerations about how the technology can support citizens’ independence and safety. It is also supported through professional home visits with dialogue and by using focus persons—designated staff who pass on knowledge about the technology to citizens. Based on participants’ accounts, the thesis highlights several points to consider going forward: introduction and training, professional identity, inclusion and exclusion criteria, and the role of relatives.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord