Varetagelse af trivsel – samfundets velfærdssystem.

Taking care of Wellbeing – the welfare system in society.

Ahrenkilde, Rasmus

4. semester

Socialt Arbejde, Kandidat

2012

2012-11-16

86

Afhandlingen tager fat på tre sammenhængende spørgsmål. For det første: Hvordan kan kommende socialrådgivere lære at møde borgere bevidst, hjælpsomt og inkluderende? Udfordringerne er, at socialrådgivere ofte ses som portvagter for inklusion og eksklusion, at faget i Norden kæmper med en uklar professionel identitet, og at uddannelserne ikke har en tydelig teoretisk kerne. Et stærkere teoretisk fundament kan give status og afklare fagligheden, men kan også skabe afstand til borgerne. Forskning peger på, at et menneskeligt møde i øjenhøjde er det, som borgere med sociale behov værdsætter højest. Afhandlingen foreslår derfor en bred filosofisk afklaring som fælles sprog og reference, der kan styrke identiteten uden at låse faget til én teori eller svække den menneskelige kontakt. For det andet undersøges, hvordan velfærden kan sikres i en global økonomi og efter kriser. Under den kolde krig voksede velfærden i lyset af ideologisk konkurrence; i dag præges konkurrencen af økonomi, og autokratiske kapitalistiske modeller klarer sig stærkt. Det kan friste beslutningstagere i Vesten til at prioritere kontrol og vækst over rettigheder og liberal social tryghed. Samtidig tyder erfaringer på, at bløde integrationspolitikker bedst dæmper ekstremisme. For at kunne forsvare og videreudvikle velfærden må de vestlige sociale idéers rødder derfor gøres tydelige. Metodisk anvendes en begrebshistorisk tilgang inspireret af Koselleck og Skinner, med blik for, hvordan et fags sprog former sig, som beskrevet af Luhmann. Gennemgangen bevæger sig fra antikken, over romerriget, middelalderen, renæssancen, reformationen og enevælden, og frem til oplysningstiden, hvor den moderne sociale velfærdstænkning tager fart: utilitarismen (størst mulig velfærd for flest), Rousseau (alles behov og almenviljen) og Kant (menneskelig værdighed og moralsk selvbestemmelse). Det er blandingen af disse perspektiver, der danner socialområdets grundlæggende begreber. Derefter inddrages Hegel (fællesskab og gensidig anerkendelse), sociologiens opkomst, Marx (velfærd på den samfundsmæssige dagsorden), Nietzsche (magt- og ideologikritik med fokus på individuel handlekraft) og Freud (indre drivkræfter og håndtering af konflikter). Tilsammen viser analysen, at socialt arbejde er formet af både materielle forhold og afgørende idéer og begreber. Afhandlingens bidrag er at pege på centrale tænkere som socialbegrebets grundlæggere og at skitsere en tradition, der kan styrke socialrådgiveres faglige selvtillid uden at skabe afstand til borgerne, samt give stærkere argumenter for velfærden fremover. Afslutningsvis argumenteres der for, at de udvalgte begreber og tænkere giver en del af forklaringen på grundlaget for socialt arbejde og velfærdssystemet.

This thesis addresses three connected questions. First: How can future social workers learn to meet clients in a conscious, helpful and inclusive way? The challenges include that social workers are often seen as gatekeepers of inclusion and exclusion, that the field in the Nordic context struggles with an unclear professional identity, and that education lacks a clear theoretical core. Building a stronger theory can raise status and clarify the field, but it can also create distance to clients. Research indicates that people with social needs value a human, eye-level encounter above all. The thesis therefore proposes a broad philosophical clarification as a shared language and reference that can strengthen identity without locking the field into a single theory or weakening human contact. Second, it asks how welfare can be secured in a global economy and after crises. During the Cold War, welfare expanded under ideological rivalry; today competition is economic, and autocratic capitalist models perform strongly. This may tempt Western leaders to prioritize control and growth over rights and liberal social security. At the same time, experience suggests that soft integration policies tend to reduce extremism. To defend and develop welfare, the roots of Western social thinking must be made clear. Methodologically, the study uses a history-of-concepts approach inspired by Koselleck and Skinner, with attention to how a field’s vocabulary takes shape, as noted by Luhmann. It follows ideas from Greek antiquity through Rome, medieval Christianity, the Renaissance, the Reformation and absolutism, to the Enlightenment, where modern social welfare philosophy gains momentum: utilitarianism (the greatest welfare for the greatest number), Rousseau (the needs of all and the general will) and Kant (human dignity and moral selfhood). A mix of these perspectives forms the basic language of the social field. The study then considers Hegel (community and mutual recognition), the rise of sociology, Marx (putting welfare on the historical agenda), Nietzsche (power critique with an emphasis on individual agency) and Freud (inner drives and how to address conflicts). Taken together, the analysis shows that social work is shaped by both material conditions and decisive ideas and concepts. The contribution is to identify core thinkers as founders of the social concept and to outline a tradition that can strengthen social workers’ professional confidence without creating distance to clients, while also providing stronger arguments for welfare in the future. The thesis concludes that the selected concepts and thinkers offer part of the explanation of the foundations of social work and the welfare system.

[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter