Varetægtsfængslingen - Et kvalitativt casestudie af hvordan varetægtsfængslede anskuer hverdagslivet i Helsingør Arrest

'On remand'

Jensen, Andreas Filip Borup

4. semester

Kriminologi, Kandidat

2016

90

Denne afhandling undersøger, hvilke sider af varetægtsfængsling og den deraf følgende frihedsberøvelse der betyder mest for de varetægtsindsatte, og hvordan de præger hverdagslivet. Danmark bruger varetægtsfængsling oftere end lande, vi normalt sammenligner os med, hvilket har udløst kritik. Varetægtsfængslede er mistænkte og juridisk uskyldige indtil en domstol har afgjort skyldspørgsmålet, men frihedsberøvelsen sker ofte uden varsel. Alligevel kan deres vilkår være strengere end for dømte indsatte. Afhandlingen bygger på en kvalitativ casestudie-tilgang. Det empiriske grundlag er syv dages deltagerobservation i Helsingør Arrest (Elsinore Jail) samt 11 semistrukturerede interviews. Undersøgelsen viser, at det pludselige tab af frihed og en tæt planlagt dagsrytme gør det svært at fastholde vante mønstre. Førstegangs varetægtsfængslede har særligt svært ved dette. De faste rutiner og gentagelser gør det vanskeligt at skelne dagene fra hinanden og skaber ensformighed. Uvisheden om, hvor længe varetægten varer, er meget betydningsfuld; fordi tid og magt hænger tæt sammen, skaber uvisheden frustration og kan ændre adfærd. Stram kontrol med post og besøg påvirker hverdagen markant. Nogle vælger derfor helt at fravælge besøg. Kontrollen kan dog omgås og bliver det ofte, for eksempel gennem ulovlig brug af mobiltelefoner for at genvinde en vis kontrol over udgående kommunikation. Forholdet mellem fængselsbetjente og varetægtsindsatte er ulige, fordi betjentene kan sanktionere. Af frygt for tab af privilegier tilpasser indsatte sig de forventede adfærdsmønstre, hvilket forstærker et os-dem skel og giver anledning til forskellige former for modmagt. Relationer mellem indsatte afhænger i høj grad af sociale kompetencer og skabes ved fælles måltider og andre tidspunkter, hvor afdelingens indsatte samles. Disse små fællesskaber er vigtige, fordi der er få sociale muligheder; derfor må balancen ikke forstyrres. Det fører til uskrevne regler og forventning om loyalitet. Brud på reglerne kan få alvorlige konsekvenser, for eksempel fysisk vold. Samlet set viser studiet, hvordan tid, kontrol med kommunikation og magtrelationer former hverdagslivet i varetægt, og hvordan indsatte svarer igen ved at ændre adfærd og skabe uformelle regler.

This thesis examines which aspects of pre-trial detention and the resulting loss of freedom matter most to detainees, and how these shape everyday life. In Denmark, pre-trial detention is used more often than in comparable countries, which has prompted criticism. People in custody are suspects and legally presumed innocent until a court decides their case, yet detention often happens without warning. Paradoxically, their conditions can be stricter than those of sentenced prisoners. The study uses a qualitative case-study approach. The empirical basis is seven days of participant observation in Helsingor Arrest (Elsinore Jail) and 11 semi-structured interviews. Findings show that the sudden loss of freedom and a tightly scheduled daily routine disrupt usual habits; first-time detainees find this particularly hard. The fixed routines and repetition blur the days and create monotony. The uncertainty about how long detention will last is crucial; because time and power are closely linked, this open-ended timeline generates frustration and can change behavior. Strict control of mail and visits has a significant impact on daily life. Some detainees therefore choose to forgo visits. These controls can be, and often are, circumvented—for example through the illegal use of mobile phones—to regain some control over outgoing communication. The relationship between prison officers and detainees is unequal because officers can impose sanctions. To avoid losing privileges, detainees align with expected behavior, reinforcing an us-versus-them divide and prompting various forms of counter-power. Relationships among detainees largely depend on social skills and are formed during shared meals and other moments when the unit gathers. These small communities matter because opportunities for social contact are limited; maintaining the social balance is important. As a result, unwritten rules and expectations of loyalty emerge. Breaking these rules can have serious consequences, including physical violence. Overall, the study shows how time, control of communication, and power relations shape daily life in custody, and how detainees respond by adjusting behavior and creating informal rules.

[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]

Varetægtsfængsling ; Uvished ; Magt ; Modmagt ; identitet ; Fællesskab ; Relation ; Bureaukrati ; Remand prison ; Hverdag ; Hverdagsliv ; Fængselssociologi

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter