Varemærkers degeneration
Oversat titel
Degeneration of trade marks
Forfatter
Andersen, Mathias Nygaard Stengaard
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2017
Afleveret
2017-05-03
Antal sider
81
Resumé
Specialet undersøger, hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at en varemærkeret kan fortabes ved degeneration (generisk udvikling), hvordan bevisbyrden herfor kan løftes, og hvilke tiltag indehavere kan anvende for at forebygge degeneration. Med en retsdogmatisk gennemgang af EU’s varemærkeret (Varemærkeforordningen og Varemærkedirektivet), dansk varemærkelovgivning og praksis fra EU-Domstolen, danske domstole og EUIPO belyses kravene om, at et mærke er “blevet en almindelig betegnelse inden for handelen”, og at dette er sket “på grund af indehaverens handlinger eller passivitet”. Undersøgelsen finder, at et mærke anses som almindelig betegnelse, når de relevante personkredse (forbrugere og slutbrugere) ikke længere opfatter det som et varemærke; at indehaverens handlinger omfatter enhver brug, der fremmer generisk anvendelse, og at passivitet foreligger, når undladelser eller manglende årvågenhed medvirker til tab af særpræg; samt at licenstageres misbrug identificeres med indehaveren. I bevisvurderingen er det tilstrækkeligt for et EU-varemærke at påvise degeneration i én medlemsstat; markedsundersøgelser og brancheerklæringer kan bidrage, men kan ikke alene bære beviset. Afslutningsvis peges på forebyggende tiltag som korrekt egen brug, overvågning og påtale af krænkelser, målrettet oplysning af offentligheden gennem markedsføring og en samlet varemærkestrategi.
This thesis examines the conditions under which a trade mark right is lost through degeneration (genericide), how the burden of proof can be met, and what measures proprietors can take to prevent degeneration. Using a doctrinal analysis of EU trade mark law (the Trade Mark Regulation and Trade Marks Directive), Danish legislation, and case law from the EU courts, Danish courts, and EUIPO, it clarifies the requirements that a mark has “become common in the trade” and that this occurs “by acts or inactivity of the proprietor.” The study finds that a mark becomes common in the trade when relevant persons (consumers and end users) no longer perceive it as a trade mark; that the proprietor’s acts include any use that fosters generic use, and inactivity arises where omissions or lack of vigilance contribute to the loss of distinctiveness; and that licensees’ misuse is attributed to the proprietor. On proof, it is sufficient for an EU trade mark to show degeneration in a single Member State; market surveys and industry declarations can inform the assessment but cannot serve as the sole evidence. Finally, the study highlights preventive measures such as correct self-use, monitoring and enforcing against infringements, educating the public through marketing, and adopting an overall trade mark strategy.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
Emneord