Vandløbsrestaurering med træ: et feltstudie i udlægning af træstammer og rodklumper i Grundel Bæk og Sandemandsbækken i Silkeborg Kommune
Oversat titel
Restoration of Streams with Large Woody Debris: a field study of river restoration with LWD in Grundel Bæk and Sandemandsbækken in Silkeborg Muncipality
Forfatter
Rosenskjold, Henrik
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2015
Afleveret
2015-06-10
Antal sider
81
Abstract
Mange kilometer danske vandløb er udpeget til restaurering i vandområdeplanerne 2015-2021. Kommuner og lokale vandråd har foreslået indsatser, hvor udlægning af groft substrat (bundmateriale som sten, grus og træ) er den mest brugte og finansierede metode. I Danmark har man traditionelt brugt sten og grus, selv om flere – især internationale – anbefalinger peger på at bruge træ. Dette projekt afprøver forskellige måder at udlægge træ i to små vandløb i Silkeborg Kommune: Sandemandsbækken og Grundel Bæk. I Sandemandsbækken blev der både forankret træstammer og væltet hele træer i vandløbet. I Grundel Bæk blev større rodklumper (rodvælter) lagt ud på to forskellige måder. Undersøgelsen er designet som et BACI‑studie (Before, After, Control, Impact), hvor vi sammenligner forhold før og efter indgrebet og med uforstyrrede kontrolstræk. Vi målte bundsubstrat, vanddybde og vandhastighed på korte (2 m) og længere (50 m) strækninger to gange før og tre gange efter udlægningen. Derudover målte vi tværsnitsprofiler og gennemførte elektrofiskeri én gang før og én gang efter. I Grundel Bæk blev der også installeret vandstandsloggere for at registrere vandstuvning. Ændringer blev vurderet med 95 % konfidens ved hjælp af standard statistiske tests (bl.a. one‑way ANOVA med Bonferroni post‑hoc og χ2‑test) samt kvalitative analyser i ArcGIS og Excel. På 50 m strækninger fandt vi ingen statistisk signifikante ændringer i substratsammensætning, vanddybde eller vandhastighed. Tættere på de udlagte træer (2 m) blev billedet anderledes: både middelværdi og variation i vanddybde ændrede sig signifikant, variationen i vandhastighed ændrede sig signifikant, og fordelingen af bundmaterialer ændrede sig (mere end selve sammensætningen). Elektrofiskeriet viste en signifikant stigning i antallet af bækørreder på de påvirkede stræk i Sandemandsbækken, mens antallet var lavere på kontrolstrækningen. I Grundel Bæk var bækørred ikke til stede hverken før eller efter, og der sås derfor ingen ændring. På den baggrund anbefaler vi især at bruge træ i vandløbsrestaurering, når problemet er mangel på fysiske habitater til laksefisk (fx bækørred). Udlægning af træ er en relativt billig og effektiv metode. Der er dog behov for flere undersøgelser af de gavnlige effekter for andre organismer, herunder makroinvertebrater (små bundlevende dyr).
Many kilometres of Danish streams were designated for restoration in the 2015–2021 river basin management plans. Municipalities and local water councils proposed measures, and adding coarse substrate (bed materials such as stones, gravel and wood) is the most commonly used and funded approach. In Denmark, stones and gravel have traditionally been preferred, even though several—mostly international—recommendations suggest restoring with wood. This study tested different ways of adding wood to two small streams in Silkeborg Municipality: Sandemandsbækken and Grundel Bæk. In Sandemandsbækken, logs were anchored in place and some whole trees were felled into the channel. In Grundel Bæk, large root wads were installed using two methods. We used a BACI design (Before, After, Control, Impact), comparing conditions before and after the intervention and against untreated control reaches. We measured bed substrate, water depth and flow velocity on short (2 m) and longer (50 m) reaches twice before and three times after wood placement. We also surveyed cross‑sections and carried out electrofishing once before and once after. In Grundel Bæk, water‑level loggers were installed to record backwater effects. Changes were assessed with 95% confidence using standard statistical tests (including one‑way ANOVA with Bonferroni post‑hoc and χ2 tests) and qualitative analyses in ArcGIS and Excel. On 50 m reaches, we found no statistically significant changes in substrate composition, depth or velocity. Closer to the placed wood (2 m), the picture was different: both the mean and the variation in water depth changed significantly, the variation in flow velocity changed significantly, and the distribution of bed materials changed more than the overall composition. Electrofishing showed a significant increase in brown trout on the treated reaches in Sandemandsbækken, while numbers were lower on the control reach. In Grundel Bæk, brown trout were absent both before and after, so no change was observed. Based on these findings, we recommend using wood in stream restoration primarily when the problem is a lack of physical habitat for salmonids (e.g., brown trout). Adding wood is a relatively low‑cost and effective method, but further studies are needed to document benefits for other organisms, including macroinvertebrates (small bottom‑dwelling animals).
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord
Vandløbsrestaurering ; vandrammedirektivet ; vandområdeplaner ; LWD ; CWD ; BACI ; MBACI ; ANOVA ; Post-hoc ; Bonferroni ; nivellering ; elektrofiskeri ; vandhastighed ; vanddybde ; vandstuvning ; ArcGIS ; ArcMAP
