Vækst i lande på den teknologiske frontier - har udviklingen i patenter indflydelse herpå?
Oversat titel
Growth in countries on the technological frontier - is it affected by development in patents?
Forfattere
Nielsen, Mads Damsgaard ; Jakobsen, Anna Elisabeth Mølgaard
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2009
Antal sider
125
Resumé
Specialet undersøger, om den langsigtede vækst i lande på den teknologiske front kan forklares af udviklingen i patenter som i Romer (1990), med fokus på højindkomst-OECD-lande. Med udgangspunkt i endogen vækstteori opstilles en strukturel model for patentudvikling baseret på det indenlandske patentlager og forskningsrelateret humankapital, samtidig med at Jones’ (2002) semiendogene perspektiv inddrages. Empirisk anvendes triadiske patentfamilier som mål for teknologisk fremskridt, OECD-data for 1987–2004 og en fixed effects panelmetode til at håndtere uobserveret landespecifik heterogenitet. Data indikerer stigende patentansøgninger i slut-1990’erne og forskelle i produktivitet (patenter pr. forsker). Estimationsresultaterne viser elasticiteter klart under én (patentlager 0,464; forskningshumankapital 0,417), hvilket understøtter Jones’ konklusion om, at langsigtet vækst er knyttet til befolkningsvækst frem for skalaeffekter. En tidsdummy for 1994–2000 (pc’ens udbredelse og TRIPs) forbedrer modellen; FoU-udgifter har en positiv effekt på patentudvikling, men forbedrer ikke modellens samlede egenskaber; det udenlandske patentlager er insignifikant. Robusthedstests på tværs af lande og perioder ændrer ikke resultaterne. Politisk implikation: politik kan løfte teknologiens niveau (fx via øgede FoU-udgifter), men ændrer ikke den langsigtede vækstrate.
This thesis examines whether long-run growth in countries at the technological frontier can be explained by the development of patents as in Romer (1990), focusing on high-income OECD economies. Building on endogenous growth theory, it specifies a structural model of patent development based on the domestic patent stock and research human capital, while incorporating Jones’ (2002) semi-endogenous perspective. Empirically, it uses triadic patent families to proxy technological progress, OECD data for 1987–2004, and a fixed-effects panel approach to capture unobserved country heterogeneity. The data show rising patent filings in the late 1990s and differences in productivity (patents per researcher). Estimates yield elasticities well below one (patent stock 0.464; research human capital 0.417), supporting Jones’ conclusion that long-run growth is linked to population growth rather than scale effects. A 1994–2000 time dummy (for the spread of personal computers and TRIPs) improves the model; R&D spending positively affects patent development but does not improve overall model fit; the foreign patent stock is insignificant. Robustness checks across countries and time windows do not alter the results. Policy implication: policies can raise the level of technology (e.g., via higher R&D spending) but not the long-run growth rate.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
Emneord
neoklassisk ; vækst ; patenter ; udvikling ; vedvarende ; OECD ; Romer ; neoclassical ; growth ; patents ; development ; long-run ; OECD ; Romer