Utilstrækkelig - Et kvalitativt studie af gymnasieelevers egne perspektiver på og oplevelse af utilstrækkelighedsfølelsen
Oversat titel
Inadequate - A qualitative study of high school student's own perspectives on and experience of the feeling of inadequacy
Forfattere
Jensen, Pernille Skovfoged ; Seker, Sule Hilal
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2022
Afleveret
2022-05-30
Antal sider
108
Resumé
Dette speciale undersøger, hvorfor nogle gymnasieelever føler sig "ikke gode nok" (utilstrækkelige), og hvilke forhold der påvirker denne følelse. Undersøgelsen bygger på en hermeneutisk-fænomenologisk tilgang (vi søger at forstå elevernes oplevede verden) og kvalitative, semistrukturerede livsverdensinterviews med fire elever. Med fortolkende fænomenologisk analyse (IPA) identificerede vi tre hovedtemaer: 1) hvad utilstrækkelighed betyder og hvordan den opleves, 2) relationelle aspekter og andres forventninger, og 3) hvordan eleverne navigerer i og håndterer følelsen. Overordnet peger datamaterialet på, at utilstrækkelighed opleves som noget indre, som forstærkes af ydre forhold som krav og forventninger fra andre, fra skolen og fra samfundet. Eleverne beskrev forskellige måder at prøve at håndtere følelsen på, og de forbandt den ofte med kropslige fornemmelser. For at udfolde centrale dynamikker inddrog vi udvalgte teorier: Alfred Adler peger på utilstrækkelighed som en grundmenneskelig erfaring; Arlie Hochschilds sociologi om følelser viser, hvordan skolens og ungdomskulturens "følelsesregler" former oplevelsen; Christian Hjortkjær fremhæver, at følelsen fylder i dag, fordi idealet om at være tilpas enestående er diffust og svært at indfri; Zygmunt Bauman viser, at i en tid præget af konstant forandring (flydende modernitet) bliver jagten på at være god nok uendelig og uopnåelig; Richard Lazarus’ stress- og copingteori belyser en cirkulær sammenhæng mellem stress og utilstrækkelighed, hvor mestringsstrategier bruges for at dæmpe følelsen; og hos Maurice Merleau-Ponty kan de kropslige fornemmelser forstås som et bindeled mellem verden og bevidstheden. På tværs af data og teori konkluderer vi, at utilstrækkelighed skabes i et samspil mellem 1) indre, personlige aspekter, 2) sociale og kulturelle forhold og 3) samfundsmæssige tendenser. Disse niveauer forstærker hinanden. Vi argumenterer desuden for, at utilstrækkelighed er et nøglebegreb til at forstå relaterede fænomener som selvtillid, selvværd og stress, og at stress og utilstrækkelighed kan indgå i en selvforstærkende bevægelse, der på sigt kan underminere selvtillid. Praktisk peger vi på institutionsniveauet som det mest nærliggende sted at begynde indsatser: I arbejdet med trivsel bør der fokuseres på, hvad gymnasier konkret kan gøre for at mindske utilstrækkelighed blandt elever.
This thesis examines why some high school students feel “not good enough” (inadequate) and what shapes that feeling. We use a hermeneutic-phenomenological perspective (aiming to understand students’ lived experience) and qualitative, semi-structured lifeworld interviews with four students. Through interpretative phenomenological analysis (IPA), we identified three main themes: 1) what inadequacy means and how it feels, 2) relational aspects and others’ expectations, and 3) how students navigate and manage the feeling. Overall, the data suggest that inadequacy is experienced as internal but is intensified by external factors such as demands and expectations from others, the school, and society. Students described different coping strategies and often linked the feeling to bodily sensations. To clarify key dynamics, we drew on selected theories: Alfred Adler frames inadequacy as a basic human experience; Arlie Hochschild’s sociology of emotions shows how school and youth culture “feeling rules” shape it; Christian Hjortkjær argues the feeling is prominent today because the ideal of being sufficiently outstanding is diffuse and hard to meet; Zygmunt Bauman’s notion of liquid modernity suggests that in times of constant change, the pursuit of being good enough becomes endless and unattainable; Richard Lazarus’s stress and coping theory highlights a circular link between stress and inadequacy, where coping strategies are used to manage the feeling; and Maurice Merleau-Ponty helps explain how bodily sensations mediate between the world and consciousness. Across data and theory, we conclude that inadequacy arises from the interplay of 1) inner, personal aspects, 2) social and cultural factors, and 3) broader societal dynamics, which reinforce one another. We further argue that inadequacy is a key concept for understanding related phenomena like self-confidence, self-esteem, and stress, and that stress and inadequacy can create a self-reinforcing cycle that erodes confidence over time. Practically, we point to the institutional level as the most feasible starting point for action: efforts to promote student well-being should focus on what high schools can do to lessen feelings of inadequacy among students.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord