AAU Studenterprojekter - besøg Aalborg Universitets studenterprojektportal
Et kandidatspeciale fra Aalborg Universitet
Book cover


Uopmærksomhed i trafikken: En metodetriangulering af fænomenet med primær fokus på Midt- og Vestjyllands politi

Oversat titel

Driver distractions

Forfattere

; ;

Semester

4. semester

Udgivelsesår

2018

Afleveret

Antal sider

107

Abstract

Vi undersøger, hvordan og hvorfor bilister bliver distraherede i Danmark, med særligt fokus på Midt- og Vestjylland. Vi definerer distraktion som enhver aktivitet eller tanke, der tager opmærksomheden fra at føre bil, herunder at spise, ryge, betjene radio og andre funktioner i bilen samt bruge mobiltelefon. For at belyse omfanget, hvem der bliver distraherede (alder og køn), begrundelserne og mulige løsninger kombinerer vi vejkantobservationer, gennemgang af politiets bøder for håndholdt mobilbrug, semistrukturerede interviews og et spørgeskema. Vi fortolker resultaterne gennem rutineaktivitetsteori (hverdagsrutiner skaber muligheder), afskrækkelsesteori (risiko og strenghed af sanktioner), neutraliseringsteknikker (hvordan man retfærdiggør regelbrud) og sociale normer-tilgangen (hvad man tror, andre gør og accepterer). Resultaterne viser, at distraktion er kompleks og subjektiv. I vores data var 4,3 % af bilisterne distraherede på et givent tidspunkt på tværs af køretøjstyper, men førere af tungere køretøjer som lastbiler virkede oftere distraherede end førere af personbiler. En sandsynlig forklaring, i tråd med rutineaktivitetsteori, er arbejdsrelateret kørsel: erfarne professionelle chauffører, der kører efter tidsplaner, møder flere muligheder og føler sig mere i stand til at multitaske. Den mest udbredte type var biomekanisk distraktion – at tage hænderne fra rattet for at betjene en telefon eller bilens knapper – hvilket også ses ved at spise, drikke, ryge og justere radioen. De hyppigste begrundelser var, at man ikke så et problem, eller at handlingen blev anset for så vigtig, at den ikke kunne vente. Mange undervurderede risikoen ved adfærd, som ikke kan sanktioneres direkte af politiet, selv om nyere studier tyder på, at den bidrager til ulykker lige så ofte som sanktionerbare handlinger. Konklusionen er, at én enkelt indsats ikke er nok: kampagner påvirker grupper forskelligt, og for at nå bredt kræves en kombination af tiltag ud over kampagner alene.

We examine how and why drivers get distracted in Denmark, with a special focus on Mid and West Jutland. We define distraction as any activity or thought that takes attention away from driving, including eating, smoking, using the radio and other in-car controls, and mobile phone use. To understand the scale, who is affected (age and gender), the reasons, and possible solutions, we combined roadside observations, analysis of police records of fines for handheld phone use, semi-structured interviews, and a questionnaire. We interpreted findings using routine activity theory (everyday routines create opportunities), deterrence theory (the risk and severity of sanctions), neutralization techniques (how people justify rule-breaking), and the social norms approach (what people think others do and approve of). Results show that distraction is complex and subjective. In our data, 4.3% of drivers were distracted at a given moment across vehicle types, but drivers of heavier vehicles such as trucks appeared distracted more often than drivers of private cars. In line with routine activity theory, a likely reason is work-related driving: experienced professional drivers on schedules encounter more opportunities and feel more able to multitask. The most common form was biomechanical distraction—taking hands off the wheel to operate a phone or vehicle controls—also seen in eating, drinking, smoking, and adjusting the radio. The most frequent justifications were not seeing a problem or judging the action too important to wait. Many drivers underestimated the risks of behaviors that cannot be directly sanctioned by police, even though recent studies suggest these contribute to crashes as often as sanctionable behaviors. We conclude that no single measure is sufficient: campaigns affect groups differently, and reaching a broad audience will require a mix of approaches beyond campaigns alone.

[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]