Unges valg af ungdomsuddannelse: Et kvantitativt studie af mekanismer der påvirker unges uddannelsesvalg
Oversat titel
Young people's choice of youth education: A quantitative study of mechanisms that affect young people's education choices
Forfatter
Kamstrup, Birthe
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2019
Afleveret
2019-06-03
Antal sider
104
Resumé
Dette speciale undersøger, hvilke mekanismer der ligger bag unges valg af ungdomsuddannelse i Danmark i lyset af mangel på faglærte og en politisk målsætning om at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Med udgangspunkt i analytisk sociologi og Pierre Bourdieus begreber om kulturel kapital, habitus og symbolsk vold fokuserer studiet på, hvordan unges præferencer, viden og forestillinger om gymnasiale og erhvervsrettede uddannelser bliver til, og hvordan de påvirker valget. Metodisk bygger undersøgelsen primært på kvantitative multiple regressionsanalyser af et tværsnit fra en spørgeskemaundersøgelse blandt 462 unge i grundskolen og på ungdomsuddannelser, suppleret af korte kvalitative begrundelser knyttet til svarene. Resultaterne viser, at unge generelt vægter uddannelsens indhold og muligheder højere end anerkendelse og prestige, og at de har markant større kendskab til gymnasiale uddannelser end til erhvervsuddannelser; kendskab har afgørende betydning for både forestillinger og valg. Kulturel kapital afspejler sig i uddannelsesambitioner og smitter af på unges selvvurderede faglige niveau, som igen har betydning for ambitioner, præferencer og valg. Erhvervsuddannelser opfattes oftere som mere praksisnære og jobrettede, men med lavere fagligt niveau og mindre videreuddannelsesmulighed end gymnasiale uddannelser. Når valget træffes, er kun få mekanismer tydelige: en præference for højt fagligt niveau hænger negativt sammen med valg af erhvervsuddannelse, mens opfattelsen af erhvervsuddannelser som fagligt krævende øger sandsynligheden for at vælge dem; for gymnasiet er det vigtigt, at uddannelsen opleves som målrettet fremtidsdrømme. Anerkendelse/prestige korrelerer ikke med valget, hvilket peger på en bredt accepteret uddannelseshierarki, hvor gymnasiet opfattes som overordnet; unge der vælger erhvervsuddannelse, kompromitterer i højere grad med deres præferencer.
This thesis examines the mechanisms shaping Danish youths’ choices of upper secondary pathways against the backdrop of a shortage of skilled workers and policy goals to increase vocational enrolment. Drawing on analytical sociology and Pierre Bourdieu’s concepts of cultural capital, habitus and symbolic violence, it explores how young people’s preferences, knowledge and perceptions of general and vocational tracks are formed and how they affect choices. Methodologically, the study relies primarily on quantitative multiple regression analyses of cross-sectional survey data from 462 students in lower secondary and upper secondary education, supplemented by brief qualitative justifications linked to survey responses. Findings indicate that students generally prioritize the content and opportunities of an education over recognition and prestige, and that they have substantially greater knowledge of general upper secondary programs than vocational ones; this knowledge is crucial for both perceptions and choices. Cultural capital manifests in educational ambitions and spills over into self-assessed academic level, which in turn shapes ambitions, preferences and decisions. Vocational education is more often viewed as practical and job-oriented but at a lower academic level and with fewer further-study options than general upper secondary. When the decision is made, few mechanisms stand out: a preference for high academic level is negatively associated with choosing vocational education, while perceiving vocational programs as academically demanding increases the likelihood of choosing them; for general upper secondary, seeing the program as aligned with future dreams matters. Recognition/prestige does not correlate with the final choice, suggesting a broadly accepted educational hierarchy with general upper secondary viewed as superior; those opting for vocational education compromise more with their stated preferences.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]