Ungdommens Uddannelsesvejledning - socialt arbejde med nye blikke?: Hvad betyder "Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv." for UU - vejledernes handlerum i det sociale arbejde med de udsatte 15-17 årige?

Thaning, Anja Maria Svensson

4. semester

Socialt Arbejde, Kandidat

2013

2013-07-06

105 pages

Dette speciales omdrejningspunkt er den vejledning af unge 15-17 årige, som foregår i Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre. Med indførslen af ”Lov om vejledning om uddannelses og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv.” i 2010, opstod der nye betingelser for det sociale arbejde, der udøves af UU – vejlederne. Fokus i dette speciale er, hvad disse nye regler har betydet for UU – vejlederne. Hvad er det for meninger og forventninger, lovgivningssystemet har om de unge – og har det forandret sig? Hvordan ser vejlederne de unge – og er det på samme måde som lovgiverne? Hvordan har den udvikling, som på vejledningsområdet har medført krav for specifikke metoder og procedurer, påvirket UU – vejlederne? Er de påvirkede således, at der også i praksis, kan ses en ny form for socialt arbejde omkring vejledningsindsatsen? Derfor lyder problemformuleringen således: Hvad betyder ”Lov om vejledning om uddannelses og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv.” for UU – vejledernes handlerum i det sociale arbejde med de udsatte 15-17 årige? Denne problemstilling belyses ved hjælp af Luhmanns iagttagelsesbegreb. Ved hjælp af fokusgruppeinterviews af UU – vejlederne, gennem semantiske analyse af UU Randers formelle målsætninger, udtalelser fra lovgiverne og analyser af lovtekster iagttages systemernes iagttagelser af de unge. Systemernes iagttagelser iagttages ud fra forskellen selvansvar ⌉ selvansvarsfrihed, og på denne måde åbner der sig en viden om hvilke forventninger og meninger der er knyttet til de unge og vejledningens formål. Analysen i dette speciale viser, at der i lovgivningssystemet er opstået en semantik om de unge som selvansvarlige parter, som kan motiveres ved hjælp af økonomiske incitamenter. Denne semantik er afspejlet både i ”lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelses, beskæftigelse mv.”, og i de udsagn lovgiverne kom med i forbindelse med indførslen af loven. Samtidigt viser analysen at semantikken om de ansvarlige unge er opstået gennem de sidste 10-15 år, da denne forståelse slet ikke sås i det empiriske data vedrørende vejledningslovgivningen fra før 2010. Modsat er der intet der viser en tilsvarende iagttagelse fra vejledernes side. Vejledernes semantik om de unge er fyldt med begreber som lægger ansvaret på dem selv. De unge derimod holdes ansvarsfri. Men det betyder ikke at loven ikke har betydning. Den indeholder en række procedurekrav, desuden indeholder den et krav om uddannelsesplaner og uddannelsespligt. ”Lov om vejledning om uddannelses og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv.” har medført nye opgaver til UU - vejlederne i form af opfølgning, uddannelsesparathedsvurdering og udarbejdelse af uddannelsesplan. Men loven har ikke medført, at den iagttagelse af de unge og deres selvansvar, som lå bag indførslen af loven, er en del af de interviewede UU – vejlederes kommunikation. UU – vejlederne anser lovens rammer for brede, på den måde at der er plads til, at de kan udføre det sociale arbejde, som de vurderer relevant. De fortæller, at de laver uddannelsesplanerne om, hvis de unge falder fra deres uddannelsesforløb, de anser ikke planerne som forpligtende for de unge. Vejlederne fastholder at holde de unge ansvarsfri.

This thesis centers around the guidance of youngsters aged 15-17, taking place in the Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre (Youth Guidance Centers). The introduction of the law ”Lov om vejledning om uddannelses og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv.” ("Law regarding Guidance for Education and Employment and the Duty to Educate and Employ etc.”) in 2010 gave way for new conditions for social work carried out by UU–guidance counsellors. The focus of this thesis is the significance of these new rules to the UU– guidance counsellors. What are the opinions and expectations the legislative system has regarding these young people - and have things changed? How do the counsellors see the youngsters – and do their opinions resemble that of the legislators or not? How has this development, which has led to demands for specific methods and procedures, affected the UU-counsellors? Are they affected in such a way that a brand new form of social work has emerged as a result? Subsequently my thesis statement is this: What significance does the ”Lov om vejledning om uddannelses og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv.” have on the UU-counsellors’ room to manoeuvre in their social work with disadvantaged 15-17 year olds? The problem is illustrated by Luhmann's Concept of Observation. Using focus group interviews with UU-counsellors, through semantic analysis of Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers formal objectives, statements from legislators and analysis of texts the system’s observations of the youngsters is observed. The observations of the systems are observed via the difference between self-accountability ⌉ freedom from self-accountability and this opens up for new knowledge of the expectations and opinions related to the youngsters and the purpose of guidance as a whole. The analysis in this thesis shows that within the legislative system a semantic of the youngsters as self-accountable parties that can be motivated by financial incentives has come about. This semantics is reflected both in the law ”Lov om vejledning om uddannelses og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv.” as well as in the statements made by the legislators at the time of the passing of the law. At the same time, the analysis shows that the semantic of the accountable young people has emerged over the last 10-15 years, as this particular understanding was not seen at all in the empirical data on the Guidance Law dating pre 2010. On the other hand there is nothing that shows a similar observation from the counsellors’ point of view. The counsellors’ semantic of the young people is filled with notions, that place the responsibility on themselves. The young people are held entirely non-accountable. But that does not mean that the law has no impact. It contains a number of procedural requirements as well as a requirement for education plans and obligatory education. ”Lov om vejledning om uddannelses og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv.” has led to new tasks for the UU-counsellors in the form of follow-ups, educational readiness assessment and preparation of education plans. But the law has not meant that the observation of the youngsters and their self-accountability, that lay behind the introduction of the law, is automatically a part of the interviewed UU-counsellors’ communication. The UU-counsellors consider the statutory framework of the law as being broad enough, in the sense that there is room for them to perform the social work they consider appropriate. They say they are revising the education plans if the young people drop out of their courses. They do not consider the plans as binding for the young people. The counsellors maintain keeping the youngsters non-accountable.

vejledning

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter