Ungdommens Uddannelsesvejledning - socialt arbejde med nye blikke?: Hvad betyder "Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv." for UU - vejledernes handlerum i det sociale arbejde med de udsatte 15-17 årige?
Oversat titel
Ungdommens Uddannelsesvejledning (Youth guidance centers) - social work with new looks?
Forfatter
Thaning, Anja Maria Svensson
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2013
Afleveret
2013-07-06
Antal sider
105
Abstract
Dette speciale undersøger, hvordan ”Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv.” fra 2010 har ændret vilkårene for UU-vejlederes arbejde med udsatte 15-17-årige i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Hovedspørgsmålet er, hvad loven betyder for vejledernes handlerum – dvs. deres muligheder for at handle fagligt i det sociale arbejde. Analysen bygger på fokusgruppeinterviews med UU-vejledere, semantiske læsninger af UU Randers’ formelle målsætninger, lovgiveres udtalelser og selve lovteksterne. Teoretisk anvendes Luhmanns iagttagelsesbegreb, som hjælper med at undersøge, hvordan forskellige systemer beskriver de unge. Særligt ses der på skellet mellem selvansvar og ansvarsfrihed for de unge for at afdække, hvilke forventninger og formål der knyttes til vejledningen. Resultaterne viser, at lovgivningssystemet i løbet af de seneste 10-15 år har udviklet et sprog, der fremstiller de unge som selvansvarlige aktører, som kan motiveres via økonomiske incitamenter. Denne forståelse kan spores i både lovteksten og politikernes begrundelser ved lovens indførelse, men den fandtes ikke i materialet om vejledning før 2010. Hos de interviewede UU-vejledere ses ikke den samme iagttagelse. Tværtimod beskriver de en praksis, hvor de tager ansvaret på sig og holder de unge ansvarsfri. Loven har dog haft betydning ved at indføre nye procedurekrav: bl.a. opfølgning, uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og uddannelsespligt. Vejlederne oplever samtidig, at lovens rammer er brede nok til, at de kan udføre det sociale arbejde, de vurderer relevant. De opfatter uddannelsesplanerne som fleksible redskaber, der kan ændres, hvis en ung afbryder et forløb, og ikke som bindende for de unge. Samlet peger specialet på, at loven har ændret opgaverne, men ikke grundlæggende ændret vejledernes måde at se de unge på.
This thesis examines how the 2010 “Act on guidance about education and employment and the duty to be in education, employment, etc.” has changed the conditions for youth guidance counselors working with vulnerable 15–17-year-olds in Youth Education Guidance centers (Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU). The central question is what the law means for counselors’ room for action—that is, their professional scope to act in social work. The study draws on focus-group interviews with UU counselors, semantic readings of UU Randers’ formal objectives, lawmakers’ statements, and the legal texts. The analysis uses Luhmann’s concept of observation to explore how different systems describe young people, focusing on the distinction between self-responsibility and being free from responsibility to reveal the expectations and purposes attached to guidance. Findings show that, over the past 10–15 years, the legal system has developed a language that portrays young people as self-responsible actors who can be motivated by economic incentives. This view is evident in both the law and the politicians’ statements when it was introduced, and it does not appear in material on guidance from before 2010. Among the interviewed UU counselors, an equivalent shift is not observed. Instead, they describe a practice in which they assume responsibility themselves and keep the young people responsibility-free. The law nevertheless matters by introducing new procedural requirements: follow-up activities, assessments of educational readiness, education plans, and an education duty. At the same time, counselors experience the legal framework as broad enough to allow them to carry out the social work they deem relevant. They treat education plans as flexible tools that can be revised if a young person drops out, rather than as binding on the youth. Overall, the thesis suggests that the law has changed tasks but not fundamentally changed counselors’ view of the young people.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord