AAU Studenterprojekter - besøg Aalborg Universitets studenterprojektportal
Et kandidatspeciale fra Aalborg Universitet
Book cover


Underviseres konstruktioner af nyankomne elever i modtageklasser

Oversat titel

Teachers' constructions of newcomer pupils in preparatory classes

Forfatter

Semester

4. semester

Uddannelse

Udgivelsesår

2017

Abstract

Nyankomne børn og unge i den skolepligtige alder, som opholder sig mindst seks måneder i Danmark, skal starte i skole og deltage i et forløb med dansk som andetsprog. En udbredt model er modtagelsesklassen, hvor eleverne midlertidigt har størstedelen af deres undervisning. Trods stor politisk interesse under flygtningekrisen er forskningen på området begrænset. Samtidig viser tidligere studier, at læreres forventninger kan påvirke elevers faglige udvikling og selvopfattelse. Denne afhandling undersøger, hvordan lærere i modtagelsesklasser beskriver og forstår nyankomne elever, og hvilke mulige konsekvenser disse forståelser har for elevernes deltagelse i undervisningen. Undersøgelsen bygger på fire semistrukturerede kvalitative interviews med lærere fra to skoler i samme jyske kommune. Forud for hvert interview blev der gennemført 1–2 hele dages observation i lærerens klasse. Interviewene er analyseret med konventionel kvalitativ indholdsanalysen (en induktiv kodningsproces, der identificerer mønstre og temaer). Analysen peger på fire gennemgående måder, lærerne konstruerer elevgruppen på: - Skolenorm-besiddende vs. ikke-skolenorm-besiddende: her tegnes delvist et etnisk skel, hvor nogle ikke-vestlige, især mellemøstlige, elever problematiseres med henvisning til tidligere autoritær skolekultur og hjemlige normer, mens vestlige nyankomne oftere beskrives som havende de rette skolenormer og støttende forældre. Stereotyper bliver her reproduceret. - Psykisk sårbar vs. ikke sårbar: flygtningeelever omtales ofte som sårbare pga. tidligere eller aktuelle belastninger, mens andre særlige behov (fx dysleksi eller autisme) går på tværs af opholdsgrundlag. - Legitim vs. illegitim brug af modersmål: elever vurderes ud fra, om de bruger deres førstesprog på måder, læreren opfatter som passende. - Skolestøttet vs. ikke-skolestøttet: en social skelnen, hvor tidligere skoleerfaringer og/eller forældre, der vægter uddannelse højt, ses som ressourcer; dette går på tværs af etnicitet. Samlet set dominerer et mangelperspektiv, hvor nyankomne forstås i kraft af deres behov og påståede sproglige og kulturelle mangler i forhold til etnisk danske elever, der fungerer som idealet. Det fører til en antagelse om, at de har brug for kompenserende undervisning i trygge, adskilte miljøer. Dette kan have flere følger: Et meget stærkt fokus på dansk som andetsprog kan mindske mulighederne for at vedligeholde modersmål og tilegne sig fagligt indhold, hvilket paradoksalt også kan hæmme andetsprogstilegnelsen. Der er også en risiko for, at forklaringer med udgangspunkt i elevers sociale, psykiske eller etnisk-kulturelle forhold uden for skolen skygger for skolens eget ansvar. Der ses tegn på en monokulturel og monolingval skolekultur, hvor nyankomnes sproglige og kulturelle forudsætninger ikke anerkendes. Det kan presse elever til enten at assimilere sig eller at gøre modstand og søge alternative fællesskaber, hvor deres baggrund og identitet bliver værdsat.

Newly arrived children and young people of compulsory school age who stay in Denmark for at least six months must start school and join a programme in Danish as a second language. A common model is the preparatory class, where they temporarily have most of their lessons. Despite strong political attention during the refugee crisis, research on this topic is limited. Prior studies also show that teachers’ expectations can influence students’ academic development and self-perception. This thesis examines how teachers in preparatory classes describe and understand newcomer students, and what possible consequences these views have for students’ participation in class. The study draws on four semi-structured qualitative interviews with teachers from two schools in the same municipality in Jutland. Before each interview, 1–2 full days of classroom observation were carried out. The interviews were analysed using conventional qualitative content analysis (an inductive coding process to identify patterns and themes). The analysis suggests four recurring ways teachers construct the newcomer student: - School-norm possessing vs. not school-norm possessing: a partly ethnic divide, where some non-Western, especially Middle Eastern, students are problematized with reference to prior authoritarian schooling and home culture, while Western newcomers are more often described as having the right school norms and supportive parents. Stereotypes are reproduced here. - Psychically vulnerable vs. not vulnerable: refugee students are often labelled vulnerable due to past or current mental burdens, while other special needs (e.g., dyslexia or autism) cut across residence status. - Legitimate vs. illegitimate use of the mother tongue: students are judged by whether they use their first language in ways teachers consider appropriate. - School-supported vs. non-school-supported: a social distinction where prior schooling and/or parents who value education are seen as resources; this cuts across ethnicity. Overall, a deficit perspective dominates: newcomers are defined by needs and perceived linguistic and cultural lacks compared with ethnic Danish students, who function as the ideal. This supports the idea that they require compensatory teaching in safe, separate settings. Several consequences may follow: an intense focus on second-language learning can limit opportunities to maintain the first language and to learn subject content, which paradoxically may also hinder second-language development. There is also a risk that explaining students’ situations mainly by social, psychological, or ethno-cultural factors outside school obscures the school’s role. The findings indicate a mono-cultural and mono-lingual school culture that does not recognize newcomers’ linguistic and cultural resources. This can push students either to assimilate or to resist school authority and seek alternative communities where their background and identity are acknowledged.

[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]