Uformel fysisk planlægning - Diskurser i Storkøbenhavn
Oversat titel
Informal Physical Planning - Discourses in Greater Copenhagen
Forfatter
Lind, Aslaug Winge
Semester
4. semester
Udgivelsesår
2019
Afleveret
2019-08-15
Antal sider
145
Resumé
Specialet undersøger, hvordan uformel byplanlægning fungerer i Fingerplanens område. Med afsæt i forskningslitteratur og empiriske analyser ser det på tre forhold: (1) Loop City-samarbejdet mellem ti Ring 3-kommuner, (2) ikke-bindende planer, som udarbejdes før den formelle, lovbundne planlægning, og (3) aftaler om infrastrukturudvikling mellem kommuner og private udviklere. Det teoretiske udgangspunkt sætter to planlægningsdiskurser over for hinanden: en neoliberalt orienteret tilgang, der prioriterer markedsdrevet vækst og private investeringer, og en velfærdsbaseret tilgang, der vægter offentlige værdier som lighed og service. 1) Loop City: Samarbejdet skulle koordinere byudvikling og vækst. Analysen viser, at det mødte flere typer konflikter, og at forskellige forhold påvirkede, hvordan samarbejdet udviklede sig over tid. 2) Uformelle planer: Kommuner bruger forskellige typer ikke-bindende planer forud for den formelle planlægning. Kategorierne er ikke skarpt afgrænsede, men tre typer går igen i praksis, formentlig på grund af administrative rutiner eller tradition. Planerne rummer ofte velfærdsorienterede værdier og ledsages ofte af tidlig borgerinddragelse. 3) Udviklingsaftaler: Studiet ser på spændingsfeltet mellem formelle, lovlige aftaler og praksisser, der ligger uden for det retlige grundlag. Meget få kommuner anvender ulovlige aftaler, og når det sker, kan effektivitet spille ind. Et behov for byudvikling kan øge kommunernes incitament til at forhandle med lodsejere. Kommuner formulerer også et principielt grundlag for eventuelt at offentliggøre deres udviklingsaftaler. En afsluttende diskursanalyse på tværs af plantyper og niveauer bekræfter, at den uformelle planlægning præges af to hoveddiskurser—neoliberal og velfærdsbaseret—samt en ny, spirende diskurs.
This thesis examines how informal urban planning operates within the Fingerplanen area. Drawing on academic literature and empirical analyses, it focuses on three features: (1) the Loop City collaboration among ten Ring 3 municipalities, (2) non-binding plans prepared before formal, legally binding planning, and (3) infrastructure development agreements between municipalities and private developers. The theoretical lens contrasts two planning discourses: a neoliberal approach that prioritizes market-driven growth and private investment, and a welfare-based approach that emphasizes public values such as equity and services. 1) Loop City: The collaboration was intended to coordinate urban development and growth. The analysis shows that it encountered different kinds of conflicts and that multiple factors shaped how the collaboration evolved over time. 2) Informal plans: Municipalities use various types of non-binding plans ahead of formal planning. These categories are not sharply defined, but three types appear in practice, likely due to administrative routines or tradition. Such plans often reflect welfare-oriented values and are frequently accompanied by early citizen involvement. 3) Development agreements: The study examines the tension between formal, lawful agreements and practices that fall outside the legal framework. Very few municipalities use unlawful agreements, and when they do, efficiency considerations may play a role. A need for urban development can strengthen municipalities’ incentives to negotiate with landowners. Municipalities also articulate a principled basis for possibly publishing their development agreements. A final discourse analysis across planning types and levels confirms that informal planning is shaped by two main discourses—neoliberal and welfare-based—while a new, emerging discourse is also taking shape.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]