Udviklingen af gældsoptagelsen i udvalgte OECD-lande

The development of debt accumulation in selected OECD countries

Nielsen, Morten Strand

4. semester

Økonomi (cand.oecon), Kandidat

2023

2023-06-01

53

Denne afhandling undersøger, hvad der driver den stigende udvikling i husholdningernes samlede gæld på tværs af OECD-lande. Med udgangspunkt i paneldata for 14 OECD-lande i perioden 1995–2017 anvendes fejlkorrektionsmodeller til at teste, om udvalgte variable kan forudsige ændringer i husholdningernes gæld. To modeller anvendes: Første model genskaber Stockhammer & Moore (2018) for at afprøve syv hypoteser om bl.a. alderssammensætning, top-1%-indkomstandel, lønninger, sociale ydelser, realkorte renter, boligmarkedets værdier samt en indikator for 2009. De fleste antagelser understøttes, men teorien om sociale ydelser afvises (signifikant negativ sammenhæng), og 2009-indikatoren er insignifikant. Anden model tester antagelser om bl.a. forventet levetid, energiforbrug, fertilitet, internetadgang, skilsmisser og Gini-koefficienten; her afvises fertilitet og skilsmisser generelt, mens de øvrige bekræftes. Samtidig viser resultaterne, at under økonomiske opsving hænger fertilitet og skilsmisser sammen med stigende gældsakkumulering. En asymmetrisk analyse indikerer desuden, at et finansielt indeks ikke forudsiger stigninger i gældskvoten, mens arbejdsløshed gør det i perioder med stigende gæld. Elforbrug er den eneste variabel, der pålideligt kan estimeres i gældens kontraktionsfase, og er positivt forbundet med både op- og nedgange i gæld/indkomst-forholdet. Samlet peger analysen på, at arbejdsløshed, pensionsopsparing, offentlig gæld, reale korttidsrenter, boligværdier, økonomisk ulighed, elforbrug, fertilitet og skilsmisser driver ekspansionsfaser i husholdningernes gæld, mens finansielt indeks, lønninger, sociale ydelser, levetid og internetbrug ikke er afgørende for gældsstigninger. Resultaterne nuancerer eksisterende teorier og fremhæver, at drivkræfterne bag gæld er asymmetriske over konjunkturforløb.

This thesis investigates the drivers of rising total household debt across OECD countries. Using panel data for 14 OECD economies from 1995 to 2017, it applies error correction models to assess whether specific variables predict changes in household indebtedness. Two models are employed: The first replicates Stockhammer and Moore (2018) to test seven hypotheses on age structure, the top 1% income share, wages, social benefits, real short-term interest rates, housing market values, and a 2009 indicator. Most assumptions are supported, but the social benefits hypothesis is rejected (significant negative association), and the 2009 dummy is insignificant. The second model evaluates assumptions on life expectancy, energy use, fertility, Internet access, divorce, and the Gini coefficient; fertility and divorce are generally not supported, while the remaining factors are confirmed. However, during economic expansions, fertility and divorce are associated with higher debt accumulation. An asymmetric analysis further shows that a financial index does not predict surges in the debt ratio, whereas unemployment does during rising-debt periods. Electricity consumption is the only reliably estimated predictor in debt contractions and is positively related to both increases and decreases in the debt-to-income ratio. Overall, the findings suggest that unemployment, pension savings, public debt, short-term real interest rates, property values, inequality, electricity use, fertility, and divorce drive the expansion phase of household debt, while the financial index, wages, social benefits, life expectancy, and Internet use are not decisive for debt surges. The results refine existing theories and highlight asymmetric drivers over the debt cycle.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter