Udmåling af tortgodtgørelse ved digitale sexkrænkelser
Oversat titel
Assessment of tort compensation for digital sexual offence
Forfatter
Schütze, Simone Skov
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2024
Afleveret
2024-05-16
Resumé
Specialet undersøger, hvordan tortgodtgørelse for digitale sexkrænkelser udmåles efter erstatningsansvarslovens § 26, med fokus på hvilke momenter domstolene tillægger vægt ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse. Baggrunden er den stigende digitalisering, som har gjort deling af intime billeder, videoer og lydspor hurtig og vidtspændende og for mange forurettede – ofte børn og unge – særlig belastende. Med udgangspunkt i den retsdogmatiske metode analyserer specialet lovens ordlyd, forarbejderne (især 2022-ændringen) og retspraksis; strafferetlige regler inddrages kun sporadisk. Analysen peger på, at domstolene tillægger det delte materials visuelle udtryk, omfanget af udbredelsen og forurettedes – ofte unge – alder særlig vægt. Andre momenter kan indgå, men synes at have mere begrænset betydning, herunder det digitale elements særlige karakter (fx risiko for fortsat spredning) og den faktisk følte krænkelse. Samtidig viser praksis, at domstolene sjældent tydeligt angiver, om et moment virker skærpende eller formildende, og at vægtningen beror på sagens konkrete omstændigheder; det kan heller ikke udelukkes, at yderligere momenter inddrages fremover. Overordnet peger specialet på en differentieret og konkret udmåling, hvor relevans og vægt af de enkelte momenter varierer fra sag til sag.
This thesis examines how non-pecuniary damages (tort compensation) for digital sexual offences are quantified under section 26 of the Danish Liability and Compensation Act, focusing on which factors courts weigh when determining the amount. Against the backdrop of increasing digitization that enables rapid and broad sharing of intimate images, videos, and audio—and can be particularly harmful for victims, often children and young people—the study employs a legal-dogmatic method, interpreting the statute, preparatory works (notably the 2022 amendments), and case law, with only limited references to criminal law. The analysis indicates that courts place particular weight on the visual expression of the shared material, the extent of its dissemination, and the (often young) age of the injured party. Other factors may be considered but appear to carry more limited weight, including the digital element’s specific risks (such as ongoing spread) and the victim’s subjectively experienced violation. Court decisions seldom clearly state whether a factor aggravates or mitigates the amount, and the overall assessment is highly context-dependent; additional factors may be incorporated in future cases. Overall, the thesis highlights a varied, case-by-case approach in which the relevance and weight of individual factors differ across cases.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]