Uddannelsessystemet som et praksisfællesskab - men kan alle blive fuldgyldige medlemmer? Et kvalitativt studie af forudsætninger for motivation og deltagelse med henblik på fastholdelse af elever i erhvervsuddannelser

The educational system as a community of practice - but can all be full members? A qualitative study of requisites for motivation and participation for the purpose of retention of students in vocational educations.

Henriksen, Maria Althoehn ; Olesen, Cecilie Lærke

4. semester

Psykologi, Kandidat

2018

2018-05-31

140

Studiet undersøger, hvilke personlige forudsætninger elever har for at kunne deltage i erhvervsuddannelser som et praksisfællesskab (et læringsfællesskab, hvor man deltager i faglige aktiviteter og gradvist bliver fuldgyldigt medlem), og hvad der motiverer dem til at gennemføre. Undersøgelsen er en del af et større projekt i Region Midtjylland, der søger viden om, hvordan man kan mindske det stigende frafald på erhvervsuddannelser. Empirien bygger på seks fokusgruppeinterview med 5–7 deltagere. Careerlearning på GF2 stod for rekruttering og praktisk tilrettelæggelse. Deltagerne var elever fra tre forskellige erhvervsuddannelser ved SOSU og Mercantec i Midtjylland. Grupperne blev sammensat efter køn, etnicitet og hvor længe eleverne havde gået på uddannelsen; nogle grupper var blandede for at få et nuanceret billede. Interviewguiden var inspireret af Flanagans Critical Incident Technique og bestod af åbne spørgsmål til elevernes fortællinger om fortid, nutid og fremtid. Data blev optaget, transskriberet og analyseret som tematiske narrativer. Resultaterne viser, at mange forhold påvirker, om elever føler sig fagligt og socialt integreret i erhvervsuddannelserne, og dermed deres motivation for at blive fuldgyldige medlemmer af praksisfællesskabet. Elevernes baggrund og tidligere erfaringer havde stor betydning. De oplevede mødet med uddannelsen forskelligt: om den fagligt udfordrede dem, gav passende ansvar og levede op til forventninger om information og faglig kompetence. En positiv, støttende relation til læreren samt lærerens faglige viden var særlig vigtig. Relationer til medstuderende fyldte mindre, fordi fællesskabet ofte opstod gennem det fælles fag og en spirende professionel identitet. Alle disse forhold påvirkede motivationen. Udvikling af indre motivation—en interesse for selve faget—fremstod som central for at blive fuldgyldigt medlem, i højere grad end valg begrundet i ydre faktorer som løn og jobmuligheder. Analysen peger på tre dilemmaer for erhvervsuddannelserne: om frafald bør ses som en læringsproces eller som et nederlag; hvordan skolerne kan rumme elevers meget forskellige forudsætninger og erfaringer; og hvordan uddannelserne kan fremstå mere attraktive for unge og dermed blive et motiverende praksisfællesskab. Det er udfordrende at nå dette, når elevernes forskellighed og eksisterende sociale og faglige indsatser tages i betragtning. Studiet bidrager med en kvalitativ undersøgelse, der kan informere udviklingen af et forløb før uddannelsesstart, hvor careerlearning, øget refleksion og målrettet støtte til udfordrede elever kan styrke fastholdelsen.

This study examines what personal prerequisites help students take part in vocational education as a community of practice—an environment where people learn by participating and gradually become full members—and what motivates them to complete their programs. It is part of a larger project in Central Jutland, Denmark, seeking ways to reduce rising dropout in vocational education. We conducted six focus group interviews with 5–7 participants. The Careerlearning project on GF2 handled recruitment and logistics. Participants were students from three different vocational programs at SOSU and Mercantec in Central Jutland. Groups were assembled by gender, ethnicity, and time since starting the program; some were mixed to provide a nuanced picture. The interview guide was inspired by Flanagan’s Critical Incident Technique and used open questions about students’ past, present, and future experiences. Recordings were transcribed and analyzed as thematic narratives. Findings show that many factors shape whether students feel academically and socially integrated in vocational education, and thus motivated to become full members of the community of practice. Students’ backgrounds and prior experiences mattered greatly. They differed in how they experienced the program: whether it challenged them, gave them appropriate responsibility, and met expectations about information and professional competence. A positive, supportive relationship with teachers and teachers’ subject knowledge were especially important. Peer relations mattered less because a sense of community often grew from the shared occupation and an emerging professional identity. These factors all influenced motivation. Developing intrinsic motivation—interest in the profession itself—appeared crucial for full participation, more than choosing mainly for extrinsic reasons like salary and job prospects. The analysis highlights three dilemmas for vocational education: whether to view dropout as part of learning or as failure; how schools can accommodate very diverse prerequisites and experiences; and how to make programs more attractive to young people so they become motivating communities of practice. Achieving this is challenging given student diversity and existing social and academic initiatives. The study offers a qualitative exploration that can inform a pre-start course in which career learning, more reflection, and targeted support for challenged students may help improve retention.

[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]

Erhvervsuddannelser ; Fastholdelse ; Frafald ; Motivation ; Læring

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter