Uddannelsesparat? - Folkehøjskolens rolle i det sociale arbejde med ledige unge
Forfatter
Jensen, Kristine Mulvad
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2015
Afleveret
2015-06-02
Antal sider
113
Resumé
Specialet undersøger folkehøjskolens rolle i det sociale arbejde med ledige unge uden ungdomsuddannelse i kølvandet på reformer, der gør uddannelse til primær indsats og skærper adgangskrav. Med udgangspunkt i en strukturalistisk-konstruktivistisk inspireret analyse fokuserer undersøgelsen på, hvordan professionelle aktører artikulerer folkehøjskolens funktion og rammebetingelser. Empirien består af syv kvalitative interviews med fagpersoner fra jobcenter, folkehøjskoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Analysen peger på, at folkehøjskolen artikuleres som et alternativ til ordinære uddannelsestilbud, hvor unge kan udvikle personlige og sociale kompetencer, der vurderes som afgørende for at kunne gennemføre en uddannelse. Samtidig fremhæves udfordringer, bl.a. økonomi og en spænding mellem folkehøjskolen som forebyggende indsats og som indsats i forhold til sociale problemstillinger. Brug af folkehøjskolen placerer institutionen i en dobbeltrolle: at rumme unge, der deltager som led i en socialfaglig indsats, og samtidig tilgodese de øvrige betalende elever. Denne blanding beskrives både som krævende og som en styrke for de unges uddannelsesparathed. Vejledningen på folkehøjskolen artikuleres som trivselsskabende og bred, hvilket kan udfordre en snæver uddannelsesretning, men samtidig styrke de unges mestring og dermed deres muligheder for at tackle kravene i uddannelse. Diskussionsdelen viser, hvordan den lovgivningsmæssige ramme afspejler en politisk forståelse af feltet, som både harmonerer med og udfordres af informanternes perspektiver. Formålet er ikke at fastlægge én rolle for folkehøjskolen, men at vise, at rollen artikuleres forskelligt med fokus på muligheder, begrænsninger og nye spørgsmål til videre undersøgelse.
The thesis examines the role of Danish folk high schools in social work with unemployed young people without a secondary education, against the backdrop of reforms that make education the primary pathway and tighten entry requirements. Using a structuralist-constructivist inspired analysis, it explores how professionals articulate the function of folk high schools and the structural conditions shaping their use. The empirical basis is seven qualitative interviews with practitioners from an employment office, folk high schools, and Youth Guidance. The analysis indicates that folk high schools are framed as an alternative to mainstream educational offers, providing space for young people to develop personal and social competencies considered vital for completing education. Challenges are also highlighted, including financial issues and a tension between viewing folk high schools as preventive efforts versus interventions addressing social problems. Employing folk high schools places them in a dual role: accommodating young people attending as part of a social-work effort while also serving fee-paying students. This mix is described as both demanding and beneficial for building educational readiness. Guidance at folk high schools is articulated as wellbeing-oriented and broad, which may complicate a narrow educational trajectory but can enhance coping abilities and thus help young people meet educational demands. The discussion shows how the legal framework reflects a political understanding of youth, education, and unemployment that both aligns with and is contested by informants’ views. The aim is not to prescribe a single role for folk high schools, but to show that the role is articulated in varied ways, emphasizing opportunities, limitations, and new questions for further inquiry.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]
Emneord