Udarbejdelse og besvarelse af forsikringsselskabers risikospørgsmål

The preparation and completion of insurance companies' risk assessment questionnaires

Skovhus, Thomas

4. semester

Erhvervsøkonomi-jura, Kandidat

2017

2017-05-10

72

Specialet undersøger, hvordan forsikringsselskaber håndterer den teoretiske diskussion om forsikringsaftalelovens § 7, og hvordan dette påvirker udformningen af risikospørgsmål i forsikringsbegæringer. Afsættet er, at urigtige risikooplysninger kan få væsentlige konsekvenser for forsikringstageren efter FAL § 6, mens flere teoretikere anser § 7 for at indebære en svarpligt, når selskabet anvender en begæringsblanket, så korrekt og loyal besvarelse som udgangspunkt opfylder pligten. Med en systematisk og juridisk metode, baseret på centrale lærebøger i forsikringsret, analyseres både konkrete risikospørgsmål fra fire forsikringsselskaber (indhentet ved brug af forfatterens egne risikooplysninger) og praksis fra Ankenævn for Forsikring, landsret og Højesteret. Analysen vurderer bl.a., hvornår der foreligger svar- eller oplysningspligt efter § 7, hvordan selskaberne anvender FAL § 6, stk. 2 ved urigtige oplysninger, om spørgsmålene er simple og utvetydige, samt om der tages hensyn til forsikringstagernes forskellige forudsætninger. Konklusionen er, at anvendelse af forsikringsbegæringer kan medføre, at selskaberne ikke modtager alle ønskede oplysninger, og at risikospørgsmål og begreber bør tydeliggøres i forsikringsbegæringerne for at mindske misforståelser og godtroende fejl fra forsikringstagerens side.

This thesis examines how insurers handle the theoretical debate around Section 7 of the Danish Insurance Contracts Act and how this shapes the design of risk assessment questions in insurance applications. The point of departure is that incorrect risk information can have significant consequences for policyholders under Section 6, while several scholars view Section 7 as primarily a duty to answer when a standardized application is used, meaning truthful and loyal responses generally fulfill the obligation. Using a systematic, doctrinal legal method grounded in key Danish insurance law textbooks, the study analyzes risk questionnaires collected from four insurers (based on the author’s own risk information) and decisions from the Insurance Complaints Board as well as the High Court and Supreme Court. The analysis assesses when duties to answer or disclose arise under Section 7, how insurers apply Section 6(2) to adjust premiums, reduce payouts or set terms following incorrect information, whether questions are simple and unambiguous, and whether companies account for differing policyholder capabilities. The thesis concludes that relying on application forms can leave insurers without all the information they seek, and recommends clarifying questions and concepts in applications to reduce misunderstandings and good‑faith misstatements by policyholders.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter