Tysk rejselitteratur og dets samfundskritiske vendepunkt: Tendenser fra senoplysningstiden, med fokus på Günter Grass' indiske samfundskritiske rejselitteratur
Forfatter
Cilovic, Damir
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2015
Afleveret
2015-06-01
Antal sider
66
Resumé
Specialet undersøger tysk rejselitteraturs samfundskritiske vendepunkt fra senoplysningstiden til det postmoderne med hovedfokus på Günter Grass’ Zunge Zeigen (1988), en indisk rejsetekst, der kombinerer prosa, billedkunst og poesi. Med afsæt i oplysningstidens idealer om fornuft og universelle sandheder, og i kritikken af eksotisme og koloniale magtforhold hos bl.a. Georg Forster og Alexander von Humboldt, kortlægges, hvordan tyske rejsende har erkendt og fremstillet det fremmede, og hvordan rejselitteraturen er blevet et middel til samfundskritik. Afhandlingen stiller spørgsmål som: hvordan har genren ændret sig fra Forsters empirisk-moralske iagttagelser til moderne, postmoderne og postkoloniale positioner? Hvilke faktorer forklarer ligheder og forskelle i tysk kritisk rejselitteratur? Og kan Zunge Zeigen læses som postkolonial rejselitteratur? Metodisk anlægges en kvalitativ, komparativ læsning af udvalgte tyske rejselitterære værker og en flerstrenget analyse af Zunge Zeigen, hvor værkets tekst, billeder og digte ses i relation til historiske begivenheder, intertekstuelle spor og teoretiske diskussioner om erkendelse, eksotisme og postmodernitet. Uddraget præsenterer studiets formål, begrebsramme og historiske baggrund; konkrete resultater fremgår ikke af denne del.
This thesis examines the social-critical turning point in German travel writing from the late Enlightenment to the postmodern, focusing on Günter Grass’s Zunge Zeigen (1988), an India-centered travel work that combines prose, visual art, and poetry. Building on Enlightenment ideals of reason and universal truth and on critiques of exoticism and colonial power relations articulated by figures such as Georg Forster and Alexander von Humboldt, the study maps how German travelers have perceived and represented the foreign and how travel writing became a vehicle for social critique. It asks how the genre shifts from Forster’s empirically grounded, moral observations to modern postmodern and postcolonial positions, what factors explain similarities and differences in German critical travel literature, and whether Zunge Zeigen can be read as postcolonial travel literature. Methodologically, it adopts a qualitative, comparative reading of selected German travel texts and a multi-strand analysis of Zunge Zeigen, relating its prose, images, and poems to historical events, intertextual references, and theoretical debates on cognition, exoticism, and postmodernity. This excerpt presents the study’s aims, conceptual framework, and historical context; specific findings are not included here.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]
Emneord