Tværfagligt Samarbejde i Behandlingspsykiatrien - Et Sygeplejerskeperspektiv fra Region Hovedstadens Psykiatri

Interdisciplinary collaboration within the psychiatric treatment sector - A Nurse's Perspective from the Psychiatry of the Capital Region

Nielsen, Louise Vejlgaard Aagaard ; Fauner, Lea Victoria ; Jensen, Jonathan Lynge

4. semester

Socialt Arbejde, Kandidat

2024

2024-05-29

106

Denne afhandling undersøger, hvordan forskellige faggrupper arbejder sammen i Region Hovedstadens Psykiatri (RHP), set fra sygeplejefagets perspektiv. Baggrunden er, at tidligere forskning primært har fokuseret på samarbejde på tværs af sektorer, mens der mangler viden om samarbejde inden for regionens psykiatriske behandling. Afhandlingen er et casestudie af RHP’s treårige plan for enhedsnære indsatser og ser på, hvordan tværfagligt samarbejde i den sammenhæng kan understøtte helhedsorienteret pleje. Studiet er kvalitativt med en fortolkende (hermeneutisk) tilgang og bygger på sygeplejerskers fortællinger og erfaringer fra praksis. Datagrundlaget omfatter ca. 60 siders transskriberede interviews med fire respondenter, og analysen kombinerer begrebsstyrede (deduktive) og deltagerstyrede (induktive) kodninger. Metode og databehandling beskrives med vægt på gennemsigtighed. Det analytiske afsæt er inspireret af Ejrnæs og Svendsen (2021) om niveauer af forståelse af tværfagligt arbejde samt Pierre Bourdieus praksisteori (1997). Centrale begreber er habitus (indlejrede måder at tænke og handle) og kapital: kulturel (uddannelse/viden), social (relationer) og symbolsk (anerkendelse/status). Analysen er opdelt i tre dele: (1) hvad der fungerer og ikke fungerer i det tværfaglige samarbejde, (2) hvordan habitus og kapital kommer til udtryk i sygeplejepraksis, og (3) hvordan disse former for habitus og kapital medvirker til at vedligeholde velfungerende samarbejde eller fastholde problemer. Resultaterne peger på tre typer habitus—en generel, en i ambulant regi og en i akutmodtagelsen—som alle påvirker målene i treårsplanen og vedligeholdelsen af både funktioner og dysfunktioner. Sygeplejersker besidder generelt betydelig kulturel kapital gennem uddannelse og erfaring, hvilket er centralt for at opretholde velfungerende praksis. Symbolsk kapital påvirker deres daglige arbejde, men ser ikke ud til at påvirke treårsplanen. Social kapital er vigtig for tværfagligt samarbejde og for at vedligeholde velfungerende arbejdsgange; når den sociale kapital er lav, fastholdes dysfunktioner. Fortolkningen er forankret i sygeplejerskers udsagn og understøttet af teori og metode for at styrke faglighed og transparens.

This thesis examines how different professions collaborate within the Mental Health Services of the Capital Region of Denmark (Region Hovedstadens Psykiatri, RHP), viewed from the perspective of nursing. The study responds to a gap in the literature: prior research has largely focused on cross-sector collaboration, while collaboration within regional psychiatric services has received less attention. The case is RHP’s three-year plan for unit-oriented interventions and how interdisciplinary collaboration in this context can support holistic care. The study is qualitative with an interpretive (hermeneutic) approach and is based on nurses’ narratives and experiences of practice. The data comprise about 60 pages of interview transcripts from four respondents, analyzed with both concept-driven (deductive) and user-driven (inductive) coding. Methods and data processing are reported with an emphasis on transparency. The analytical frame draws on Ejrnæs and Svendsen (2021) on levels of understanding in interdisciplinary work and on Pierre Bourdieu’s practice theory (1997). Key concepts are habitus (ingrained ways of thinking and acting) and forms of capital: cultural (education/knowledge), social (relationships), and symbolic (recognition/status). The analysis has three parts: (1) what works and what does not in interdisciplinary collaboration, (2) how habitus and capital appear in nursing practice, and (3) how these forms of habitus and capital help sustain effective collaboration or perpetuate problems. Findings indicate three types of habitus—a general one, one in outpatient care, and one in the emergency department—that shape progress toward the plan’s goals and the maintenance of both functions and dysfunctions. Nurses typically hold substantial cultural capital from education and experience, which is important for maintaining effective practices. Symbolic capital affects their daily work but does not appear to influence the three-year plan. Social capital is crucial for interdisciplinary collaboration and for keeping effective practices in place; when social capital is low, dysfunctions persist. These findings are an interpretation of practice as reported by nurses and are supported by theory and method to strengthen rigor and transparency.

[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter